Detektor: "Hvis og hvis" - S-ordfører affejer spørgsmål om omskæring af muslimer

Partiet tager hensyn til jøderne. "Og det er der så andre, der får fordele af," siger retsordfører Jeppe Bruus.

Mette Frederiksen under ceremoni i Synagogen i København for at markere, at det var 75 år siden, at over 7.000 danske jøder blev reddet fra Nazitysklands jødeforfølgelser og bragt til Sverige. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Omkring 2.000 drenge bliver hvert år omskåret i Danmark, skønner de danske myndigheder.

Langt de fleste bliver foretaget blandt muslimer.

Faktisk bliver der kun lavet omkring ti omskæringer om året i menigheden Det Jødiske Samfund.

Alligevel er det udelukkende hensynet til jøderne, som statsminister Mette Frederiksen igen og igen nævner som årsag til, at Socialdemokratiet ikke vil forbyde religiøse drengeomskæringer.

Detektor har prøvet af finde ud af, om hensyn til muslimer ikke har spillet ind.

- Når vi ikke vil forbyde omskæring af drenge, så har det sin helt særlige karakter i forhold til den forpligtigelse, vi har over for vores jødiske minoritet, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

Så er det også af hensyn til muslimerne eller ej?

- Jamen, jeg har jo svaret på det. Jeg har svaret på, at det her har en særlig karakter omkring vores forpligtigelser over for vores jødiske minoritet.

Ville du forbyde religiøse drengeomskæringer, hvis jøderne ikke sagde, at de ville forlade landet?

- Jeg vil ikke gå ind i alle mulige tænkte eksempler. Jeg synes, man er nødt til at forholde sig til sådan, som virkeligheden er.

Du kan høre hele interviewet med Jeppe Bruus her og læse et uddrag herunder.

’Hvis og hvis og hvis’

Jeppe Bruus, Socialdemokratiets retsordfører. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) (Foto: © Niels Christian Vilmann, Scanpix)

Vi starter med at opridse Socialdemokratiets argumenter for fortsat at tillade religiøse drengeomskæringer.

Socialdemokratiet lægger vægt på særligt to ting:

For det første siger partiet, at vi har en særlig forpligtelse over for jøderne på grund af Holocaust og antisemitisme.

- Jøderne var udsat for nogle af de mest grufulde angreb i Europas historie i forbindelse med Anden Verdenskrig. Og jøder oplever desværre også i dag, at der er folk, som forfølger dem, siger retsordfører Jeppe Bruus.

For det andet lægger Socialdemokratiet vægt på, at Det Jødiske Samfund siger, at ’jødisk liv i Danmark ikke kan fortsætte’, hvis man forbyder religiøse drengeomskæringer.

- Selvom vi sådan set ikke synes, at omskæring er en god idé, så er vi nødt til at anerkende, at det er en del af det at kunne leve som jøde i Danmark. Og derfor vil vi ikke synes, at det, at forbyde det, er en god idé, siger Jeppe Bruus.

Der har før været lignende debatter om at forbyde religiøse skikke - for eksempel burkaer - men denne gang gælder andre forhold, mener retsordfører Jeppe Bruus.

Nogle muslimer sagde også, at de ville forlade landet, hvis I lavede et burkaforbud. Hvorfor gjorde I det alligevel?

- Man kan ikke tage den her diskussion og bare overføre den på alle mulige andre forhold. Det her er en særlig problemstilling i forhold til vores jødiske minoritet. I virkeligheden er der jo endnu flere muslimer, der også omskærer deres drengebørn og faktisk også vil få glæde af, at vi ikke laver et forbud her.

Men kan du beskrive, hvorfor det ikke var et godt argument imod burkaforbuddet, når muslimer sagde, at de ville forlade landet, hvis det blev indført?

- For at være helt ærlig så kan jeg ikke huske, at den diskussion om at forlade landet var der, hvis man lavede et burkaforbud. Og det hedder i øvrigt heller ikke burkaforbud, men maskeringsforbud.

- Men jeg kan godt se, at man nu kan applikere det her over på en masse andre diskussioner, og det synes jeg ikke, man skal forfladige det til. Det her er en kompleks problemstilling, der ikke er enkel. Og derfor er man nødt til at forholde sig til, hvad sagen er.

Ville du forbyde religiøse drengeomskæringer, hvis ingen jøder sagde, at de ville forlade landet?

- Jeg vil ikke gå ind i alle mulige tænkte eksempler. Jeg synes, man er nødt til at forholde sig til sådan, som virkeligheden er.

Når I ikke vil forbyde drengeomskæring, er det så også af hensyn til muslimerne?

- Når vi ikke vil forbyde omskæring af drenge, så har det sin helt særlige karakter i forhold til den forpligtigelse vi har over for vores jødiske minoritet.

Så er det også af hensyn til muslimerne eller ej?

- Jamen, jeg har jo svaret på det. Jeg har svaret på, at det her har en særlig karakter omkring vores forpligtigelser over for vores jødiske minoritet.

Okay, det er altså ikke af hensyn til muslimerne?

- Det er en særlig forpligtigelse over for vores jødiske minoritet at sørge for, at man også kan være jøde i Danmark.

Er det også en særlig forpligtigelse over for muslimerne, og at de skal kunne være muslimer?

- Mig bekendt har den her diskussion handlet meget om det at kunne være jødisk minoritet i Danmark.

Der har også været muslimer i debatten. Og muslimerne er dem, der laver flest omskæringer.

- Det er klart. Der er flere muslimer i Danmark end jøder.

Ja, så det er derfor, jeg spørger, om jeres beslutning om ikke at forbyde omskæringer også er taget af hensyn til muslimerne?

- Vores beslutning om at anbefale, at vi ikke laver et forbud, handler primært om hensynet til vores jødiske minoritet og den historiske arv. Så kan man selvfølgelig godt - og det er også det, du gør nu - sige: "Jamen, hvad nu hvis der var nogle andre, og har vi taget hensyn til alle mulige andre, og hvad nu hvis det var en anden skik i en anden religion og så videre?"

- Og virkeligheden er bare kompleks. Og derfor står vi også i det dilemma, at vi på den ene side synes, at omskæring er en dårlig idé, og på den anden side har en forpligtigelse over for det at kunne være jøde i Danmark. Og det er det, der er vores hovedargument her.

Ville I forbyde det, hvis det kun var muslimer, der omskar deres drengebørn?

- Jamen, du bliver ved at stille hvis og hvis og hvis-spørgsmål. Og jeg har faktisk forsøgt hele vejen igennem det her interview at lade være med at bevæge mig ud i den retning. Og det gør jeg så helt bevidst. Og det kan selvfølgelig være lidt mærkeligt, hvis man er lytter, som sidder og tænker, hvorfor svarer han nu ikke bare på spørgsmålene?

- Og så vil jeg gerne sige til lytterne, at det gør jeg ikke, fordi hvis jeg begynder at svare på spørgsmål om ’hvad nu hvis sådan her', så kan man selvfølgelig godt få spændende diskussioner ud af det, men så løfter man det også ud af den sammenhæng og kontekst, det er i. Og det her er et komplekst og dilemmafyldt tema, som man er nødt til at se i den sammenhæng - en historisk sammenhæng.

- Og det vil sige, at hvis jeg begynder at svare på dine spørgsmål om ’hvad hvis sådan og sådan’, så løfter vi det ud af den sammenhæng, og så er det en anden type diskussion, og den ønsker jeg ikke at deltage i.

Okay. Men der er også nogle spørgsmål, som ikke er hvis og hvis-spørgsmål. For eksempel det jeg stillede et par gange før: Er det også af hensyn til muslimerne, at I fortsat vil tillade drengeomskæring?

- Jeg har jo svaret på det en del gange.

Du sagde, at der er et særligt hensyn til jøderne...

- Du er utilfreds med mit svar. Det er fair nok. Men jeg har jo svaret på spørgsmålet.

Så opfatter jeg det som et nej.

- Så lægger du ord i munden på mig. Jeg har forsøgt at redegøre for, at det her er en kompleks problemstilling, som skal ses i en historisk sammenhæng, og som skal ses i den nutidige sammenhæng, og som skal ses i en fremtidig sammenhæng. Og det forsøger jeg at redegøre for. Og det betyder ikke, at du skal sige, at hvis du ikke svarer på det her, så må jeg tolke det som et ja eller nej.

Okay. Så du kan ikke svare ja eller nej til, om det også er af hensyn til muslimerne?

- Jeg kan svare på, hvorfor vi ikke anbefaler et forbud. Jeg skal gerne give hele forklaringen en gang til, men jeg synes med alt respekt, at jeg har sagt det nogle gange. Og det er jo også et svar på dit spørgsmål. Så kan det godt være, at du er utilfreds med det svar. Men det er et svar på dit spørgsmål.