OBS! Koncertoptagelserne i artiklen er blevet fjernet, da DR ikke længere har rettigheder til at vise dem på dr.dk.
- Jeg er her egentlig for at forsøge at sælge en plade, og jeg er også ret tilfreds med, hvordan det er gået, så lad os komme tilbage til den rigtige forretning.
Sådan lød det fra en oplagt Liam Gallagher i aftes, inden guitaristen gik i gang med det kendte åbningsriff på Oasis' monsterhit ’Wonderwall’.
Setlisten bød blandt andet på ’Morning Glory’, ’Supersonic’ og 'Live Forever', men publikum jublede ekstra højt, da den tidligere Oasis-frontmand præsenterede ’Wonderwall’ som sidste nummer.
Se Liam Gallagher spille 'Wonderwall' i videoen øverst i artiklen.
'Magisk koncert'
- Jeg blev virkelig rørt. Med al dens banalitet er det stadig én af deres største sange, lyder det fra P6-vært Anders Bøtter, der stod blandt publikum, om 'Wonderwall', som Liam Gallagher muligvis først besluttede at spille på scenen.
Den var ihvertfald ikke nævnt i setlisten for aftenens koncert.
Anders Bøtter giver koncerten, som han beskriver som en ’magisk, langsomt lettende flyver’ fem-en-halv stjerner ud af seks.
- Hans stemmede knækkede lidt et par gange, men ellers synes jeg, det var helt vildt godt og jeg synes, hans debut er hamrende god. Jeg synes faktisk, at meget af Liam Gallaghers nye musik kan måle sig med noget af det bedste fra Oasis, siger han.
Liam Gallagher spillede selvfølgelig også flere numre fra sin debutplade 'As You Were'. Se og hør ham spille nummeret 'Wall of Glass' her:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5b1beafea11f9f0eb4a3a4b5