- Jeg vil rejse rundt i Europa med min guitar. Jeg vil spille på din bar, i din baghave eller på dit gadehjørne – hvor som helst.
Sådan skrev Elias Bender Rønnenfelt, forsanger og sangskriver i det danske band Iceage, i et Instagram-opslag i april.
En måned senere udsendte han og bandet deres femte studiealbum, 'Seek Shelter'. Og normalt ville de i skrivende stund allerede have spillet adskillige koncerter på en turné ude i den store verden. For bandet plejer at "hoppe ud i verden" lige så snart en ny plade udgives.
Sådan er det ikke blevet med deres femte album. På grund af den pandemi, som vi alle er så trætte af at tale om. Det er Elias Bender Rønnefelt også.
Ligesom han også var træt af udsigterne til endnu en sommer, hvor han ikke skulle spille musik for folk.
Derfor lavede han det opslag på Instagram, hvor han også delte sin mailadresse og bad folk kontakte ham, hvis de havde ideer til steder, han dels kan spille, men også opholde sig denne sommer, mens han skriver på nyt materiale.
Det var for godt et tilbud til at lade passere, mente de "hundredevis" af personer fra blandt andet Tyskland, Portugal, Ungarn og Italien, der siden har sendt ham mails med invitationer.
Det er i hvert fald lige de steder, han umiddelbart kan huske fra sommerens improviserede solotour.
- Normalt er der en booker, der ordner alting. Jeg er ikke det mest organiserede menneske i verden, så nu har jeg forsøgt at stykke det sammen, så godt jeg kunne, fortæller han om den lille, alternative turné, der allerede begynder i næste uge, når han rejser til Portugal, hvor han blandt andet skal spille i en kirke i Lissabon.
Heldigvis for bandets danske fans når han også at spille sammen med resten af Iceage inden afrejse, når de torsdag indtager scenen til Roskilde Festivals Summer Days, der er en række af mini-festivaler, der afholdes 24. til 27. juni og 1. til 4. juli.
Et koncertkoncept, der rent faktisk gør det muligt for op til 1.000 publikummer at være til stående livekoncert sammen.
- Jeg kan slet ikke forestille mig det. Tanken om tusinde mennesker stående lyder ret surrealistisk. At skulle stå og kigge på tusinde mennesker, der står sammen, virker totalt langt ude, siger Elias Bender Rønnenfelt.
- Jeg skal se det, før jeg tror på det.
Større i udlandet end i Danmark
Det er et årti siden, at københavnske Iceage brød igennem lydmure og ramte plet i adskillige anmelderhjerter med deres støjende punkrock. Både herhjemme, men i høj grad også i udlandet.
Nu er de ti år ældre og har udgivet deres femte studiealbum. Og ligesom de foregående fire, er 'Seek Shelter' blevet rost til skyerne både inden- og uden for landets grænser.
Toneangivende musikmedier som Pitchfork, der tidligere har kaldt debutalbummet 'New Brigade' for "ikonisk", smider om sig med ros og begejstrede anmeldelser.
Spørger man Elias Bender Rønnenfelt selv, hvilken lytteoplevelse 'Seek Shelter' gemmer på, er han dog ikke meget for at sætte ord på musikken, der er blevet til i et gammelt, vanddryppende studie i Lissabon.
- Jeg er altid bange for at stjæle noget fra andre folks tolkning, hvis jeg selv siger for meget om musikken, lyder det fra ham.
Hør sangen 'Vendetta' fra albummet 'Seek Shelter', der, noget uvant for Iceages tidligere udgivelser, byder på blandt andet et gospelkor:
Lidt modvilligt sætter han i stedet ord på den proces, der altid går forud for skabelsen af deres albumudgivelser.
- Vi har levet et liv, siden vi sidst lavede en plade. Livet kaster både gode og dårlige ting ind fra højre og venstre. Og det kommer alt sammen ned i den gryde, jeg har inde i mit hoved, hvor jeg prøver at få ting til at blive til sange.
En gryde, der koger sange sammen dag og nat, om han vil det eller ej.
- Personligt kan mit hoved ikke lade være med at prøve at få indtryk til at blive til en sang. Det er meget den måde, jeg får ting til at give mening på.
For når livet er kompliceret og stort, kan en sang gøre de abstrakte og svære tanker mere håndgribelige, mener han.
- Og så begynder tankerne at skabe et billede af ens liv, og man kan få det til at give mening.
'Umulige mennesker, der spiller umuligt sammen'
I dag er Elias Bender Rønnenfelt 29 år gammel. Da han sammen med sine venner dannede Iceage i 2008, var han 16 år. Sammen er vennerne vokset – både menneskeligt og musikalsk.
- De er mine brødre, siger han indledningsvist, da der spørges ind til dynamikken i bandet, der er kendt for deres eksplosive koncerter og ikke mindst lyd.
Ligesom i de fleste andre søskendeforhold har venskabet også budt på masser af konflikter og svære tider. Alligevel hænger de stadig sammen.
- Vi har haft en ret sindssyg evne til at holde sammen. Selv i hårde perioder er vi kommet ud på den anden side sammen. For selvom der stadig er masser af kaos og tumult i vores liv, har vi haft en evne til at være i det med hinanden.
- Og af en eller anden grund kan vi mere end holde hinanden ud. Vi har været heldige, konkluderer han.
Det er ikke kun venskabet, der er blevet stærkere med årene. De har også i fællesskab udviklet sig til de musikere, de er i dag:
- Vi startede med at være meget umulige mennesker, der spillede meget umuligt sammen, siger han med et lille grin om det unge band, der sagtens kunne fanges i at spille i fire forskellige tempi og endda to forskellige sange på samme tid, når de gav koncerter.
At ingen af dem har været superdygtige og øvede på deres instrumenter, og at de i stedet har lært det hen ad vejen i sammenspillet med resten af bandet, har i virkeligheden været til deres fordel, mener han.
- Vi har udviklet os sammen.