Hvis du lytter til DR's radiokanaler, hører du langt mere musik lavet af mænd end kvinder.
Det er den umisforståelige konklusion, man kan drage efter at have set, hvordan det står til med repræsentationen af kvinder i DR's musikindhold.
Som led i DR-projektet 'Kvinder i musikken' har DR i dag udsendt en pressemeddelelse, hvor man kan se, at kvindelige artister står for 26 procent af DR's samlede musikudbud.
Det svarer til, at hver gang, der bliver spillet én sang af en kvindelig kunstner på én af DR's kanaler, er der blevet spillet tre sange af mænd.
Dertil kommer der dog musik lavet af bands med blandet kønsrepræsentation, som udgør 41 procent.
Projektet har ellers som ambition at drive en udvikling, som vil øge repræsentationen af kvinder i DR's musiktilbud. Ledende redaktionschef i DR Debat, Kultur og Musik Gustav Lützhøft medgiver da også, at man har lang vej igen i forhold til at sikre en mere ligelig repræsentation:
- Det her er på ingen måde et udtryk for, at vi synes, vi er kommet i mål, eller er færdige med den her indsats. Det her er starten på et langstrakt forløb, hvor vi kontinuerligt vil følge op på ubalancen og forsøge at rykke den i samarbejde med den øvrige musikbranche, siger Gustav Lützhøft.
Foreløbig har man rykket ubalancen fra 18 procent af kvindelige artister i DR's musikindhold i 2019 til 26 procent i 2021.
Det glæder Gustav Lützhøft, der ser det som et tegn på, at de foreløbige initiativer i forbindelse med 'Kvinder i musikken' virker.
- Pressemeddelelsen er en konstatering af, at indsatsen virker og går i den rigtige retning. Men vi er først lige trukket i arbejdstøjet, siger Gustav Lützhøft og uddyber:
- Ultimativt er det målet at løfte repræsentationen i musiktilbuddene. Men det er også et projekt, der handler om at skabe en øget opmærksomhed og kulturforandring blandt alle os, der arbejder med musikformidling. Vi skal have øjnene op for, at der er en skævhed, ingen af os er tjent med.
'Vi skal gå hånd i hånd på tværs af musikbranchen'
Mere konkret fremgår det af pressemeddelelsen, at det særligt er hos P3, P4 og P6 Beat, at andelen af kvindelige kunstnere, der bliver spillet på kanalerne, er øget i perioden fra 2019 til 2021.
For P3 er andelen steget fra 29 til 43 procent. Hos P4 er den steget fra 28 til 37 procent. Og hos på P6 Beat er den steget fra 25 til 41 procent.
I den anden ende af spektret ligger P5, hvor andelen af kvindelige kunstnere i musikken på kanalen både i 2019 og 2021 udgjorde 38 procent.
I Politiken bliver DR dog kritiseret for at løse repræsentationsudfordringen ved at spille populære kunstnere som Jada og Drew Sycamore oftere i stedet for at give plads til flere forskellige artister.
Gustav Lützhøft understreger, at problematikkerne omkring repræsentation "rækker ud over DR's grænser":
- Vi kan se på vores musiktilbud og udbud – og dermed rykke på ubalancen. Men der er også en masse, der ligger uden for DR's virke. Vi skal gå hånd i hånd på tværs af musikbranchen: Det er det arbejde, vi tager hul på nu.
Hvad betyder det konkret?
Ude i branchen er musiker Nana Jacobi umiddelbart positivt stemt over det, hun kan læse i pressemeddelelsen.
- Det hele starter med at blive bevidst om de skævheder, der er, lyder det fra musikeren, der sammen med Kirstine Stubbe Teglbjærg og Anya Mathilde Poulsen står bag initiativet Hun Solo, der arrangerer koncerter og udgiver musik med kvindelige og non-binære kunstnere for at skabe en mere lige kønsbalance i musikken.
Hun har også tidligere markeret sig i debatten omkring kvindelig repræsentation i musikbranchen.
- Det ser ud til, at der er taget en beslutning om, at det her kan og skal vi gøre noget ved. Og tallene er positive.
Nana Jacobi har dog nogle forbehold, for:
- Det er svært for mig at læse, hvad mange af initiativerne helt konkret betyder. Hvilke parametre har man taget fat i? Hvad er det for nogle konkrete analyser? Og så videre. Det er jeg selvfølgelig nysgerrig på.
- Men det er fedt, at det er en agenda nu, for det har det ikke været før. Det har virkelig været lang tid undervejs, men bedre sent end aldrig.
'Nu er der en erkendelse af, at vi har nogle strukturelle problemer'
Hun har selv gjort opmærksom på skævhederne i branchen siden 2015. Og hun kan på egen krop mærke, at branchen har rykket på sig i løbet af de seneste år.
- Da jeg i 2015 skrev mit første debatindlæg om den lave andel af kvinder i musikbranchen, var der ingen erkendelse af, at der var et problem. Kvinderne kunne jo bare komme på banen, hvis de ville, mente mange dengang. Nu er der en erkendelse af, at vi har nogle strukturelle problemer. Det er dejligt at se, siger hun og uddyber:
- Vi har stadig manglet at se kvinderne i toppen af hitlisterne og som headliners på festivalerne, men det ser ud til, at det så småt er ved at rykke sig nu.
Det er dog muligt at gøre endnu mere for at komme de strukturelle problemer til livs, mener musikeren:
- Hvis vi alle sammen snakker om det og synes, det kunne være fedt med bedre repræsentation, skulle man så måske have en periode, hvor man prøvede det af med kvoter?, spørger hun retorisk og slutter:
- Det tænker jeg umiddelbart kunne være et ret logisk næste skridt – især når vi snakker om DR, der er et public service-mediehus.