(Foto: © Betina Garcia, DR)

"I provinsen er det svært for folk at forstå, at min seksualitet handler om andet end sex"

Regitze sprang selv ud som queer, da hun var 18 år. I dag kæmper hun for LGBT-personers vilkår udenfor storbyerne.

- Folk går ud fra at man er heteroseksuel, indtil det modsatte er bevist.

Da Regitze var omkring 10 år gammel, ville hun ønske, at hun var lesbisk. Men hun følte sig ikke speciel nok til at tro på, at hun var netop det. Dengang vidste hun ikke engang helt, hvad det betød, men hun vidste, at hun gerne ville være det.

- Jeg tror, det var min underbevidsthed, der forsøgte at fortælle mig, at jeg var lesbisk.

I dag er Regitze 22 år og identificerer sig som queer.

- Queer er i sin essens det modsatte af heteroseksuel. Det er mere komplekst end det, men det er den korteste definition. For mig betyder det, at jeg ikke udelukkende er til et køn, men at jeg heller ikke er interesseret i drenge. Samtidig med at jeg anerkender, at der er mere end to køn.

Med en opvækst i den vestsjællandske by Jyderup mellem Kalundborg og Holbæk, var det ikke fordi, det vrimlede med lesbiske rollemodeller, der kunne have inspireret hendes ønske dengang.

I dag bor Regitze stadig i en lille by. Dog ikke længere i Jyderup, men derimod i Ollerup på Fyn, hvor hun læser til lærer.

Redaktionen er bekendte med Regitzes fulde navn.

  • - Lige før jeg blev 18 år gik det op for mig, at jeg var queer. Det gik bare op for mig. Jeg accepterede det også med det samme, fordi alting bare lige pludseligt gav mening, når jeg tænkte tilbage. Alligevel gik der nogle måneder, før jeg fik det sagt højt. Jeg havde en form for irrationel frygt for, at mine venner vil forlade mig. Men jeg sprang først ud til mine forældre, da jeg fik min første kæreste. Jeg havde bildt mig selv ind, at det ikke var relevant at fortælle dem det, før jeg fik en kæreste. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    1 / 9
  • - Mit indre mantra var “fake it ‘till you make it”. Ment på den måde, at jeg bare ville fortælle mine forældre om min pigekæreste, som om det var det mest normale i hele verden. Som om jeg skulle fortælle dem, at min kæreste hed Oliver - og ikke Olivia. Mantraet gjorde det nemmere, og jeg bruger det stadig i dag. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    2 / 9
  • - Kort tid efter jeg sprang ud, kom min kusine, der gik på samme skole som mig, hen til mig og fortalte, at hendes engelsklærer havde spurgt hende, om jeg var lesbisk. For læreren havde set mig kysse min kæreste på togstationen. Nu hvor jeg selv er ved at læse til lærer, går det virkeligt op for mig, hvor upassende det var. Hvad nu hvis jeg ikke var kommet ud på det tidspunkt? Så havde hun outet mig for hele min familie. Og det satte også min kusine i en mærkelig situation. Sladder i små byer er bare træls. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    3 / 9
  • - I København, hvor jeg sad i bestyrelsen i LGBT+ Ungdom i en periode, er de meget længere fremme og kæmper eksempelvis vigtige kampe for transkønnedes og non-binæres rettigheder. Herude i provinsen kæmper vi med at få folk til at forstå, at ens seksualitet handler om mere end sex. Det handler om, hvem man bliver forelsket i og har lyst til at tilbringe resten af sit liv med. Der er lang vej endnu... (Foto: © Betina Garcia, DR)
    4 / 9
  • - Det her er fire ting, der betyder noget særligt for mig. Halskæden fik jeg, da jeg blev døbt. Jeg er baptist, hvor man bliver døbt, når man er voksen. Den lille bog er en samling af de vigtigste tekster om ytringsfrihed. Terningen repræsenterer spillet “Dungeons and Dragons”, som jeg spiller med nogle venner her på skolen. Det er en mulighed for at prøve at være et helt andet menneske, forsvinde ind i et andet univers og glemme den virkelige verden i et par timer. Og så er der badgen, som jeg fik til mit første Pride. Budskabet på den er ret fint: Det er ikke kun vigtigt for mig selv, at jeg sprang ud. Det er også vigtigt for de kommende generationer, at jeg gjorde det. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    5 / 9
  • - I organisationen LGBT Danmark har man en underafdeling, der hedder Aura. Aura er fysiske fællesskaber for unge lbgt-personer også udenfor storbyerne. Regitze var med til at starte Svendborg-afdelingen: - Når unge springer ud allerede i folkeskolen oplever mange, at de bliver deres seksualitet eller kønsidentitet. Det bliver deres eneste identitet. Man bliver til ‘Bjørn, der er bøsse’, hvor man måske før var ‘Bjørn, der er god til fodbold’. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    6 / 9
  • - Aura er et sted, hvor de kan være sig selv og deres fulde identitet. Ikke bare deres seksualitet eller kønsidentitet. Jeg tror, at hvis der havde været noget som Aura i min by, så var det gået op for mig langt tidligere, at jeg ikke var heteroseksuel. Og hvis jeg havde lært om LGBT-personer i skolen, så kunne det have sparet et par års frustrationer over ikke at vide, hvorfor jeg følte mig anderledes. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    7 / 9
  • - Som queer kvinde er der måske 50 mennesker på Tinder, du kan matche med. Men halvdelen af dem er par, der søger en tredje og ti procent er fyre, fordi de synes det er sjovt. Det er super træls, den der seksualisering: At bare fordi man er til kvinder, så er man også interesseret i en trekant. Og bare fordi man er lesbisk eller queer, så synes mænd, man er spændende og sexet. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    8 / 9
  • - I mit frivillige arbejde for Aura skrev vi for nogle måneder siden ud til skoler, fordi vi gerne ville ud at fortælle om fællesskabet. Det eneste svar jeg fik tilbage, var ‘Det er vi ikke interesserede i, da vores elever er for unge til det. Prøv ungdomsuddannelserne i stedet’. Det er dét, vi kæmper med. Seksualitet er også noget en 4-årig har brug for at høre om, for det handler jo ikke bare om sex. Hvis man fra barnsben lærte, at det er en naturlig ting, at alle ikke nødvendigvis er heteroseksuelle, så ville det gøre en kæmpe forskel. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    9 / 9