Autismen påvirker Mortenns sociale evner: Jeg undgår folk generelt

Med sit trylleri har Mortenn Christiansen fra ’De skjulte talenter’ fundet en verden, hvor han lettere kan tale med folk.

Morten husker tilbage på sin skoletid, der bestemt ikke var let.

Det der med at small-talke og i det hele taget interagere med andre mennesker har aldrig været Mortenn Christiansens stærke side.

Derfor brugte han en stor del af sin ungdom på at nærstudere tv-serier for at finde ud af, hvordan man omgås andre mennesker.

- Bare sådan hvordan man opfører sig og i et specifikt scenarium, hvordan tackler folk sådan noget. Generelt er der mange ting, folk gør, som jeg ikke forstår, siger han.

Mortenn Christiansen (ja, det staves med to n’er) er en af de medvirkende i DR1-serien ’De skjulte talenter’, som følger personer med autisme-diagnoser. Mortenn blev som 15-årig diagnosticeret med atypisk autisme, ADHD og Tourettes syndrom, men allerede da han startede i skole, følte han sig anderledes:

- Jeg vidste godt, at det var svært for mig at være sammen med andre folk. Og i min skolegang faldt jeg lidt i den rolle, at jeg var ham, man mobbede. Og det har nok haft en større effekt på mig, end jeg lige ved. Jeg undgår folk, unge mennesker og børn generelt.

Trylleri hjælper på selvværdet

Interessen for at trylle blev imidlertid et vendepunkt for Mortenn, der i længere perioder på op til et halvt år, fuldstændig droppede at gå i skole.

Som 12-årig begyndte han at trylle, og i dag har han gjort interessen til sin levevej. Han arbejder nemlig i tryllekunstner Steen Peganis tryllebutik i Horsens, hvor han sælger udstyr til andre tryllekunstnere og lærer sine egne tricks videre til dem.

Faktisk er han så dygtig, at han har vundet danmarksmesterskabet i Close Up Trylleri, og han optræder sågar med et show, der kombinerer stand-up og tryllekunstner, selvom det sætter hans sociale evner på prøve. Søndag hev Mortenn den helt store triumf hjem, da han blev nordisk mester i Close Up Trylleri i Norge.

- Jeg har aldrig haft et højt selvværd, men trylleriet har hjulpet lidt på det, da det er noget, jeg er god til, og noget jeg er stolt af, siger Mortenn.

De to n’er i hans navn kommer i øvrigt fra det, der startede med at være hans kunstnernavn på scenen. Et navn, der gjorde, at han kunne fremvise to ænder samtidig med, at han siger, at han hedder Mortenn med to n’er. Senere har han ændret sit navn, så han nu officielt hedder Mortenn – med to n’er.

Dur ikke til small-talk

Trylleriet har også gjort, at Mortenn kommer mere ud blandt andre mennesker, end han gjorde tidligere. Ham og tryllekollegerne mødes til forskellige arrangementer, hvor deres fælles interesse binder dem sammen.

Men selv når han er blandt ligesindede, har han svært ved de sociale koder.

- Den rigtige Mortenn er meget genert og vil gerne være i fred og er autist derhjemme. Jeg dur ikke til at være social og small-talke. Jeg har ikke rigtig andre interesser end at optræde med tryl eller standup. Jeg har ikke andet, jeg kan snakke om, siger han.

Til gengæld går han højt op i at vise nye tricks og imponere de andre tryllekunstnere, når de ses.

Mortenns drøm er at kunne leve af at trylle og blive anerkendt for, hvad han kan. Og så har han også drømme i forhold til boligsituationen:

- Jeg skal helt klart flytte hjemmefra. Jeg mangler bare, at boligforeningen tilbyder mig en lejlighed, siger han.

  • DR har i samarbejde med Systemizer og Psykologisk Ressource Center, der er specialiseret i autismespektrum-tilstande, lavet en screening, som du kan prøve her.

  • Testen giver ikke en endegyldig vurdering af, om man har autisme, men den giver en idé om, hvad autisme er, og hvordan man finder ud af, om man har en diagnose.

  • Screeningen er et mindre uddrag af de screeninger, der normalt bruges af fagfolk til at stille en diagnose inden for autismespektret. For at få stillet en diagnose kræver det en omfattende undersøgelse hos en psykiater, hvor en screening kun er et af redskaberne.

  • De 25 test dig selv-spørgsmål, der her er udvalgt, stammer fra en større screening på 85 spørgsmål, der er udarbejdet ud fra tjeklister af Simon Baron-Cohen, professor fra forskningscenteret for autisme på Cambridge Universitet.