Iskaffe, lemonade og rabarber daiquiri: 6 læskende drikke til weekenden

Bliv inspireret til lækre, hjemmelavede forårsdrikke her.

Varmen er perfekt til læskende forårsdrikke. (Foto: © Lotte Jahnsen, (c) DR)

Det er varmt, det er snart weekend, og det er herligt.

Og hvorfor ikke skyde weekenden i gang med en lækker og læskende forårsdrik - som endda er hjemmelavet?

Her får du seks iskolde drikke - med og uden alkohol - til en varm forårsdag.

Blendet iskaffe

Kaffe er fantastisk, og iskaffe er næsten endnu bedre. På bare få minutter og med kun fire ingredienser kan du lave din helt egen blendede iskaffe - en lækker iceblend.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/blendet-iskaffe

Frisk og syrlig lemonade

Vand, sukker, citron og isterninger - og vupti. Du har opskriften på Brødrene Prices hjemmelavede lemonade. Lemonaden er et godt alternativ til både sodavand og saft, og den smager fantastisk.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/lemonade

Mango-ingefær-lassi

En lassi er en cremet yoghurtdrik, der oprindeligt stammer fra Indien. Denne lassi har både en sødme fra mangoen samt en frisk smag fra ingefæren. Den cremede forårsdrik er perfekt til hele familien.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/mango-ingefaer-lassi

Drink med rom og havtorn

Denne lækre dauquiri består af en sukkersirup, lidt havtornjuice, limesaft og en god rom. Det er simpelt at lave både sukkersirup og havtornjuice, men husk at lave det i god tid, da begge dele skal køle af, inden det bruges i drinken. Resultatet er uden tvivl værd at vente på.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/drink-med-rom-og-havtorn

Rabarber daiquiri

Brødrene Prices rabarber daiquiri er både sød, syrlig og smuk at se på. Drinken består af en hjemmelavet rabarbersirup, lys rom, cointreau, en sjat Angostura Bitters og lime.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/rabarber-daiquiry

Smagfuld sangria

Spaniernes foretrukne sommerdrik må ugen tvivl være sangria. Den kolde rødvinspunch passer perfekt til en varm forårs- og sommerdag. Drikken er simpel at lave og smager fantastisk.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/sangria

God weekend!