Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning

Massøren

Dokumentar6 episoder

På en massagebriks i Hovedstadsområdet tager en lindrende massage pludselig en drejning. Mens afslappende musik flyder ud af højttaleren, og der egentlig skulle tages hånd om de nakkesmerter, 'Pernille' har, ændrer massagen karakter. 'Pernille' oplever nu, at massøren begynder at røre hende intime steder på kroppen.

Hun anmelder det aldrig. Hun føler sig skamfuld. Men hvad hun ikke ved er, at Massøren har været i retten fire gange på ti år med anklager om seksuelle krænkelser under behandlingen. To gange er han dømt. To gange frikendt.

I podcasten "Massøren" undersøger DR Dokumentar, hvor grænsen går mellem et overgreb og en alternativ behandling - og hvem der holder øje med de behandlinger, der er mere alternative, end hvad det almindelige sundhedssystem kan tilbyde.

Vært og tilrettelægger: Merle Baeré.

Research: Anne Skjerning.

Lyddesign og klip: Marie Kildebæk.

Musik: Marie Kildebæk og Kristján Ólafsson.

Redaktion: Anne Jepsen.

Redaktør: Troels Kingo og Jens Vithner.

6 episoder
  1. 30. apr 202429 min.

    En vinterdag i 2012 møder fire kvinder op foran Københavns Byret. Hver især har de anmeldt en massør i Hovedstadsområdet for at have krænket dem under en massagebehandling. Ti år senere opdager journalist Merle Baeré, at der er flere kvinder med lignende oplevelser med den samme massør.

  2. 30. apr 202435 min.

    Var det en alternativ behandling eller et seksuelt overgreb? Det er spørgsmålet, der bliver rejst under to retssager mod massøren i 2023. En af kvinderne fortæller fra vidnesskranken i Københavns Byret, at massøren har udsat hende for et seksuelt overgreb. Massøren forklarer, at han udførte en professionel underlivsmassage, som de på forhånd havde aftalt.

  3. 30. apr 202434 min.

    Igennem 15 år har en influencer med mange følgere gået hos massøren og anbefalet ham på sociale medier. Men et opkald i 2023 skal ende med at vende op og ned på alt det, hun troede hun vidste om ham.

  4. 30. apr 202433 min.

    Fire gravide kvinder bestiller tid hos massøren. En politiefterforsker, en antropolog, en projektleder og en, der arbejder med it-kriminalitet. Fælles for dem alle er, at da de går ud af døren fra massørens klinik, har de en oplevelse af, at noget under behandlingen var helt forkert.

  5. 30. apr 202431 min.

    På en skramlet lydoptagelse kan man høre, hvordan massøren taler med en klient efter en behandling. Alt lyder normalt. Men intet er normalt. Kvinden har ingen idé om, at massøren i smug har trykket start på optagelsen - og senere vil forsøge at bruge alt det, hun siger, imod hende.

  6. 30. apr 202426 min.

    Spørgsmålene hober sig op, men massøren er ikke vendt tilbage med svar. Så en dag dukker journalist Merle Baeré op foran hans klinik i håbet om, at han vil åbne døren og fortælle sin version af historien. Samtidig er hun er faldet over en række besynderlige profiler på sociale medier, som promoverer massørens klinik - men som ikke helt ser ud til at være dem, de udgiver sig for at være. Så kender massøren profilerne?

Alle serier i Mørklagt

  1. Serie6 episoder
    Dokumentar

    Foran en jernlåge ind til sit familiegravsted står Line. Her ligger en hemmelighed begravet, der ikke kun vil forandre hendes liv. Den vil være med til at omskrive en lang række menneskers livshistorie og kaste lys over hidtil hemmeligholdte oplysninger om den danske stats involvering i det eksperter kalder bestikkelse og handel med spædbørn.

    Journalist og tilrettelægger: Line Søgaard og Frederik Hugo Ledegaard Thim.

    Lyddesign og musik: Malte Winther Bothe.

    Redaktion: Puk Damsgård, Ida Kjær, Mathilde Damkjær Alkjærsig, Maria Dohn, Merle Baeré og Anne Skjerning.

    Redaktør: Troels Kingo og Jens Vithner.

    Optagelser fra træf: Malte Udsen, Dff.

  2. Serie5 episoder
    Dokumentar

    DR Dokumentar går på jagt efter en mand, der bliver beskrevet som et fantom. En russisk mand, der er mistænkt for at trække et spor af milliardsvindel efter sig.

    I næsten ti år er det lykkedes ham at undgå myndighedernes søgelys, alt imens han angiveligt har været bagmanden i scams, der overbeviser hundredtusinder af mennesker verden over, om at han kan gøre dem rige, hvis de poster penge i hans investerings-hjemmesider.

    I årevis har han kunnet skjule sin virkelige identitet. Men med hjælp fra en insider fra mandens kriminelle svindel-netværk, følger vi Fantomets fodspor i forsøget på at afsløre, hvem han er, hvor han befinder sig og hvor de mange milliarder er blevet af.

    Men pludselig ender journalisterne selv med at blive viklet ind i et net af bedrag.

    Vært og tilrettelægger: Kevin Shakir.

    Musik, lyddesign og klip: Mikkel Rönnau.

    Redaktion: Lisbeth Quass, Niels Fastrup, Lulu Roos, Ida Kjær, Kristian Magnus Damsgaard Jensen, Boris Bertram og Troels Markussen.

    Redaktør: Jens Vithner Hansen.

  3. Serie6 episoder
    Dokumentar

    På en massagebriks i Hovedstadsområdet tager en lindrende massage pludselig en drejning. Mens afslappende musik flyder ud af højttaleren, og der egentlig skulle tages hånd om de nakkesmerter, 'Pernille' har, ændrer massagen karakter. 'Pernille' oplever nu, at massøren begynder at røre hende intime steder på kroppen.

    Hun anmelder det aldrig. Hun føler sig skamfuld. Men hvad hun ikke ved er, at Massøren har været i retten fire gange på ti år med anklager om seksuelle krænkelser under behandlingen. To gange er han dømt. To gange frikendt.

    I podcasten "Massøren" undersøger DR Dokumentar, hvor grænsen går mellem et overgreb og en alternativ behandling - og hvem der holder øje med de behandlinger, der er mere alternative, end hvad det almindelige sundhedssystem kan tilbyde.

    Vært og tilrettelægger: Merle Baeré.

    Research: Anne Skjerning.

    Lyddesign og klip: Marie Kildebæk.

    Musik: Marie Kildebæk og Kristján Ólafsson.

    Redaktion: Anne Jepsen.

    Redaktør: Troels Kingo og Jens Vithner.

  4. Serie5 episoder
    Dokumentar

    Dybt inde i den colombianske jungle sidder den fynske gartner Niels Frantzen kidnappet.

    Hjemme i Danmark venter hans fire voksne børn på, at telefonen ringer. De har fået en voldsom opgave. Hvor længe Niels skal sidde som gidsel i den colombianske jungle, afhænger nemlig af deres evne til at forhandle med den colombianske oprørsbevægelse FARC.

    Serien er produceret af DR Dokumentar og Radiofortællinger.

    Tilrettelæggelse: Anne Pedersen og Jakob Rasmussen.

    Klip og lyddesign: Marie Kildebæk og Malte Winther Bothe.

    Konsulent: Torben Brandt.

    Redaktør: Jens Vithner.

  5. Serie6 episoder
    Dokumentar

    Over et undersøisk kabel i ved den norske kyst sejler en russisk fiskekutter frem og tilbage i et mystisk mønster. Kort tid efter opdager myndighederne, at kablet er blevet beskadiget.

    I "Skyggekrigen" afslører et hold af nordiske journalister hvordan Rusland fører hybridkrig i Norden. De navngiver konkrete russiske spioner på land, jagter mulige russiske spionskibe på havet og dokumenterer hemmelige operationer langs de nordiske kyster.

    Journalist og tilrettelægger: Merle Baeré og Frederik Hugo Ledegaard Thim.

    Lyddesign og musik: Marie Kildebæk og Mikkel Rønnau.

    Redaktion: Niels Fastrup, Lisbeth Quass, Inghild Eriksen, Håvard Gulldahl, Maria Georgieva, Ali Fegan og Anna Brage Stevens.

    Fortæller: Tim Hinman.

    Redaktør: Jens Vithner.

  6. Serie16 episoder
    Dokumentar

    På en skrattende telefonforbindelse fra et spansk fængsel fortæller Ahmed Samsam for første gang en journalist om den hemmelighed, han bærer rundt på. For i Spanien sidder han fængslet med en terrordom, og er blevet kaldt en af de farligste jihadister. Men i telefonen fortæller han nu, at han på sine rejser til Syrien var hyret af den danske efterretningstjeneste. Samsam var deres øjne og ører på jorden.

    Fra DR Dokumentar kommer nu historien om Ahmed Samsam og hvordan han er endt som en politisk betændt sag, der er blevet mørklagt af myndigheder og efterretningstjenester.

    I denne serie fortæller kilder med tæt kendskab til sagen historien om en ung mand med rødder i det kriminelle miljø, der blev kilde for PET og FE - og bagefter dømt for at være en del af en brutal terrororganisation.

    Tilrettelæggelse: Viktor Reddersen, Signe Mansdotter, Louise Dalsgaard og Puk Damsgård.

    Klip og lyddesign: Signe Mansdotter.

    Redaktør: Jens Vithner.