Steen er alene hjemme i studiet, mens Rikke er strandet i Nordnorge og Emil er på barsel. Men det forhindrer ikke vores fortællerstemme i at brænde op for nogle af de mest legendariske passager fra Odysseen: Kirke der forvandler Odysseus mænd til svin. Hades hvor bl.a. Sisyfos befinder sig. De dødsensfarlige syngende sirener. Og et skæbnesvangert møde med selveste søuhyret Skylla og den frygtede Karybdis - malstrømmen. Og netop malstrømmen og dens lyse og mørke sider kender de kun alt for godt til ude på den lille ø langt oppe i Norge, hvor Rikke finder frem til 3000 år gamle og meget mystiske hulemalerier.
Indhold
- TitelTid
Den Nordiske Odyssé
Kom med ud på en underfundig og højst overraskende rejse rundt langs de nordiske kyster og de danske øer i hælene på selve Odysseus. Den græske sagnhelt var nemlig pæredansk og historien om ham og hans 10 år lange rejse hjem fra krigen i Troja lever i bedste velgående lige her i vores nutid.
Den Nordiske Odyssé er en podcastserie i 12 episoder, der udkommer hver anden onsdag fra d. 27. januar 2016.
Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen, Rikke Houd og Jón Hallur
Værter: Emil Rothstein-Christensen og Steen Jørgensen
Musik: Olafur Bjorn Olafsson.
God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.