I mange år har et særligt kapitel i Hans Jørgen Bonnichsens familiehistorie været mørklagt. Onklen blev nazist og henrettet for sine forbrydelser under 2. verdenskrig. Skammen i familien var stor og fortielsen satte ind, hvilket fik følger for hele familien. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har præget sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam.
Medvirkende:
Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. chef for PET.
Ella Bonnichsen, søster.
Poul Duedahl, Historieprofessor ved Aalborg Universitet.
Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen.
Redaktør: Mette Willumsen.
(Sendt første gang 15. maj 2020).
Tys tys, vi er tyske
Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 og de to verdenskrige har skabt et stridigt forhold, sønderjyder og tyskere imellem. Tyskland tabte og Danmark vandt i sidste ende, og det har betydet, at flere tysksindede familier i Sønderjylland efterfølgende har skulle gå stille med dørene.
I P1 Serien Tys tys, vi er tyske fortæller tre sønderjyske familier om den skam, skyld eller splittelse, der har præget dem, fordi en del af familien var tysksindet og valgte nazismen til.
Tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen
Redaktør: Mette Willumsen
Programansvarlig: Dennis Kragelund