Økonomi skal ikke vækste. Økonomi skal trives. Sådan siger den engelske Oxford-økonom, Kate Raworth, som er blevet kendt for sin model af doughnut-økonomien. Det er en grafisk model, som viser vores planets grænser for bl.a. klimaændringer, vandmangel og manglende biodiversitet. Raworths pointe er, at vores samfund er blevet slave af økonomisk vækst i snæver forstand, og vi er nødt til at lægge om til doughnut-økonomi, hvor vi måler på andet end kroner og ører. Bl.a. i erkendelse af at BNP og klima hænger uløseligt sammen. Supertanker ser på Raworths pointer, på om vækst er den eneste mulige model, og hvordan vi kan opnå trivsel - alt sammen på en begrænset klode.
Medvirkende:
Irina Papazu, adjunkt i ledelse og filosofi, CBS.
Stefan Gaarsmand Jacobsen, idéhistoriker og adjunkt i global historie på Roskilde Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Indhold
- TitelTid
Supertanker
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.