Jacob mener ikke at krigen i Ukraine har noget med ham at gøre - indtil tilfældet tager ham ud på en skæbnesvanger køretur. En køretur, der både går gennem Østeuropa, og gennem hans egen jødiske familiekrønike. På det, der skulle have været en almindelig tirsdag, finder han sig selv på førersædet af en hvid bus med syv ukrainske flygtninge på bagsædet. Hvem de er, ved han ikke. Men det skal en række sammentræf - og et besøg hos hans 98-årige mormor - nok gøre ham klogere på.
Medvirkende: Jacob Maimin Weil, Mormor Ruthi, Zhanna Kozakovska og Julia Vydoynyk.
Lyddesign: Mads Bjørn Lundsgaard.
Tilrettelæggelse: Mads Bjørn Lundsgaard.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk
(Sendt første gang 31. december 2022).
Radiofortællinger
Radiofortællinger er DR Lyds eviggyldige historier om mennesker som møder en udfordring, en trussel, står overfor et umuligt valg. I dramatiske forløb følger vi deres kamp for at komme ud på den anden side. Gode historier om os mennesker - altid med et twist.