Claus Meyers konfirmation var kulminationen på en hård barndom med en alkoholisk mor og en far, der nærmest kun kritiserede sin søn. Her holdt han en tale hvor han sagde til sine forældre, at han ikke havde noget at takke dem for. Barndommen blev fundamentet for et liv med evig jagt på anerkendelse, så da Claus Meyers store prestigeprojekt i New York var ved at kuldsejle, var han hunderæd for at blive set som en fiasko og gik ind i en dyb depression. Abdel Aziz Mahmoud taler med Claus Meyer om, hvordan barndommen kaster skygger i livet, og om den hårdeste tid i hans liv som voksen.
Vært: Abdel Aziz Mahmoud.
Medvirkende: Kok og iværksætter Claus Meyer og psykolog Randi Øibakken.
TIlrettelægger: Iben Foss.
I redaktionen: Celine Klint.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
Produceret for DR af Filt Cph.
Mænd der knækker - med Abdel Aziz Mahmoud
Abdel Aziz Mahmoud virker på overfladen som en mand, der har fuldstændig styr på livet. Han er succesfuld TV vært og deler gavmildt ud af sit liv påsociale medier. Men han har holdt noget hemmeligt: Han har kæmpet med angstanfald og har været sygemeldt med stress. Hvorfor har det været så svært at være åben omkring? I denne serie taler Abdel med fem succesfulde mænd om de perioder livet, hvor de har haft det sværest psykisk. For det kan være en lettelse at finde ud af, at selv dem, der virker til at have allermest tjek på tilværelsen også kan knække - og rejse sig igen.
Produceret for DR af Filt Cph.