De små sprog forsvinder på de danske universiteter. Københavns Universitet har blandt andet nedlagt Finsk, Grækenlandsstudier, Indologi, Nederlandsk og Tibetologi. Nu følger Aarhus Universitet trop og nedlægger endnu 6 sprogstudier, og samler dem i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. Maja Horst, dekan på Århus Universitet, besøger os for at diskutere konsekvenserne for vores sprogforståelse.
Hver femte dansker ejer en kopi af dansk design. Og hver femte har planer om at anskaffe sig en kopi. Det viser en ny undersøgelse fra Rettighedsalliancen, der også har igangsat kampagnen: 'Støt Originalt Dansk Design'. Rettighedsalliancen kommer i studiet og fortæller om kampagnen sammen med forperson for Danske Kunsthåndværkere og Designere, Hanne Brøbech Sønnichsen.
Værter: Chris Pedersen og Tony Scott.
Indhold
- TitelTid
K-Live
K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.