I efteråret 1984 er der igen sket forandringer på markerne omkring landsbyen Ravnstrup uden for Viborg. Den store kvindefredslejr, der ligger over for NATOs underjordiske hovedkvarter, er efter påbud fra Amtsrådet flyttet til en lokal bondes mark, og efter interne diskussioner også skrumpet markant. Tilbage på marken står tre høje tipier, hvor 8-10 kvinder har valgt at bo vinteren over. En lejr, der forsvinder fra mediernes opmærksomhed, men dog stadig tiltrækker besøg. Fx om natten, hvor flere mænd tropper op - motorcykelbander og fulde mænd fra kroen. Afsnittet her handler også om den historiske retssag, der samler kvindefredsbevægelsen igen og skaber nyt håb for sommerens aktiviteter i tipierne på marken - og pludselig er der også noget andet der pusler i buskadserne bag tipierne...
Tilrettelæggelse: Lea Linstow.
Medvirkende: Cheyenne, Opal, Walking Sunshine, Nancy Bernstein (Spinner), Sanne Aasborg Fandrup (Nat), Anne Kieffer-Olsen, Birgit Horn, Fiona Andersen (Panda)
Producer og redaktør: Torben Brandt.
Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.
Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk
Indhold
- TitelTid
Fredskvinder
I årevis har mænd forladt kvinder og børn for at gå i krig, men hvad sker der, når kvinder forlader mænd og børn for at skabe fred?
I 1984 slår en gruppe kvinder lejr ved en underjordisk, 3-4 etagers dyb NATO-bunker uden for Viborg i protest mod den kolde krigs missiloprustning og militære hemmeligheder. Op til 500 kvinder deltager i lejrens daglige demonstrationer, ofte med ulovlig indtrængen på det militære område - i håb om at afsløre de for befolkningen og folketinget hemmeligholdte aktiviteter under jorden.
-Og i lejrens tipier fortæller kvinderne deres historier, og der knyttes nære bånd. Alle er forelsket i det fælles projekt, nogen forelsker sig i hinanden, mens andre får svært ved at passe ind i den kultur, der opstår på lejren. Også forholdet til den internationale fredsbevægelse, bunkerpersonalet, politiet, militæret, retsvæsenet, medierne og ikke mindst lokalområdet, skifter hele tiden karakter, til det værre eller det bedre. Altsammen fortalt af kvinderne selv, her iblandt én der her 40 år senere stadig bor i området. En historie som har præget dem alle for livet - og et stykke kvinde- og Danmarkshistorie, som ellers var glemt.
Tilrettelæggelse: Lea Linstow.
Medvirkende: Birgit Horn, Ann-Dorte Christensen, Walking Sunshine, Fiona Andersen (Panda), Anne-Mette Jürgensen, Cheyenne, Anne Kieffer-Olsen, Opal, Nancy Bernstein (Spinner), Sanne Aasborg Fandrup (Nat), Jørn & Jette.
Producer og redaktør: Torben Brandt
Referencer: "Ulydige kvinders magt" (1989) af Ann-Dorte Christensen.
Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk