Ja! Siger Jens Friis Lund. Og det ved han rent faktisk noget om. For han er professor i global udvikling. Alberte ånder lettet op. Det afgørende er bare, hvordan vi fordeler ressourcerne mellem os. Jens mener, at der er grund til at have håb for fremtiden, for det er rent faktisk kun os - som f.eks. Jens, Alberte og Mickey - i den allerrigeste del af verden, som bør ændre vores adfærd for at redde alle de andre og naturen med.
Medvirkende: Professor Jens Friis Lund og bioetiker Mickey Gjerris.
(Sendt første gang 10. december 2012).
Indhold
- TitelTid
Er håbet stadig grønt?
Det var med temmelig stor bekymring, at Alberte Clement Meldal modtog beskeden om, at netop hun skulle lave en serie om menneskets forhold til naturen. For hun har for længst mistet troen på, at mennesket overlever de naturforandringer, som det har sat i gang. Naturen kommer til at grille eller oversvømme os. Den kommer til at udslette os. Totalt. Det er det, hun frygter. Så hvor findes der håb? Jo, Alberte har ringet til en ven. Det er bioetiker Mickey Gjerris. I 8 episoder undersøger de sammen, hvordan man gennem forundring og ansvarlighed over for naturen kan skabe en ny fortælling om et liv, som kan føles meningsfuldt og godt midt i angsten for fremtiden.