1. Alt det du ved, du ikke må, må du ikke. Følg det sociale kompas, som fortæller dig, at du har et ansvar for at opføre dig med respekt for andre mennesker.
2. Slut med dobbelt etisk bogføring og stilhedskultur. Dine handlinger har konsekvenser.
3. Lyt til andre menneskers historier, men forvent ikke en entydighed og klarhed.
4. Samtykke er en lav barre. Gensidig begejstring er bedre før sex. Flirt med livet.
5. Synd ikke med din krop og dit sprog.
6. Tal sammen, og lyt til nuancerne og tvivlen hos den anden.
7. Vær opmærksom på asymmetri i relationer; magt, anciennitet, økonomi, alder etc. Ikke alle seksuelle forhold er uundværlige. Tag hånd om det selv.
8. Brug ikke andre mennesker som midler til noget overhovedet. Alle mennesker er mål i sig selv.
9. Lev med folkedomstolen. Den er ikke entydig. Vi er et samfund i moralsk udvikling. Hvis du føler dig som et offer for injurier, så gå en tur i byretten.
10. Deltag i debatten og tilstræb at udøve en lyttende og nysgerrig dialog, men vær bevidst om at offentligheden også er en kampplads.
Medvirkende: Filosof Rasmus Ugilt og Journalist og jurist Anne Sofie Allarp.
Indhold
- TitelTid
Dillermand og urtekusse
Siden Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards, er #Metooskeletterne væltet ud af skabet i mediebranchen, i de politiske partier, på universiteterne, i elitesporten, pigekoret osv. Adskillige magtfulde mænd er blevet afsløret som krænkere og endnu flere krænkede kvinder har endelig kunnet fortælle deres historier.
Men #MeToo-bølgen har også udløst vrede og forvirring om retssikkerhed og adfærdsnormer. Vi fortaber vi os i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er retfærdigt at en tv-vært er blevet fyret eller om en politiker slet ikke må slikke nogen i øret mere. Tonen er hård og uforsonlig. Og både mænd og kvinder føler sig udskammet.
Adam Holm og Alberte Clement Meldal begiver sig gennem otte episoder ind i kønskampens farlige vildnis for at undersøge om #Metoo er en heksejagt eller en frihedsrevolution på linje med den franske? Har mænd og kvinder en fælles fremtid, hvor de kan leve sammen i gensidig tiltrækning og fordragelighed? Og har Alberte og Adam selv nogle indrømmelser, de skal gøre?