Adam mener, at det er tid til, at Alberte skal forstå, at der skal to til at danse tango. Også når det kommer til #Metoo. Han har derfor allerede lavet en aftale med en gammel ven, som Alberte skal tale med. Radioværten Hassan Preisler har nemlig skrevet en kronik i Weekendavisen om, at kvinder bør vende blikke indad og spørge sig selv, hvorfor de bliver tiltrukket af stærke machomænd i stedet for de bløde mænd, som passer børn og viser sårbarhed. Det fik han mange ubehagelige kommentarer for... fra kvinderne. Nu efterspørger han nuancer i #Metoodebatten, hvor der skal være plads til at kunne sige, at også kvinder har evnen til at krænke.
Indhold
- TitelTid
Dillermand og urtekusse
Siden Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards, er #Metooskeletterne væltet ud af skabet i mediebranchen, i de politiske partier, på universiteterne, i elitesporten, pigekoret osv. Adskillige magtfulde mænd er blevet afsløret som krænkere og endnu flere krænkede kvinder har endelig kunnet fortælle deres historier.
Men #MeToo-bølgen har også udløst vrede og forvirring om retssikkerhed og adfærdsnormer. Vi fortaber vi os i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er retfærdigt at en tv-vært er blevet fyret eller om en politiker slet ikke må slikke nogen i øret mere. Tonen er hård og uforsonlig. Og både mænd og kvinder føler sig udskammet.
Adam Holm og Alberte Clement Meldal begiver sig gennem otte episoder ind i kønskampens farlige vildnis for at undersøge om #Metoo er en heksejagt eller en frihedsrevolution på linje med den franske? Har mænd og kvinder en fælles fremtid, hvor de kan leve sammen i gensidig tiltrækning og fordragelighed? Og har Alberte og Adam selv nogle indrømmelser, de skal gøre?