Julie lever et hemmeligt liv i selvbedrag med både alkohol, mad og andre stemningsændrende substanser. Først da en åndelige dimension åbner sig for hende, ser hun selvbedraget. Og på 5. trin går hun for første gang på knæ og overgiver sig fuldstændig til en højere magt. 5. trin lyder: "Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vores fejl."
Tilrettelæggelse og produktion: Helene Kemp & Christoffer Emil Bruun.
Lyddesign: Asger Baden & Peder.
Illustration: Thea Skjærbæk Pedersen.
De 12 trin
De 12 trin er en metode til ædruelighed for Anonyme Alkoholikere og andre lignende anonyme fællesskaber. Det kræver dybdegående selvransagelse og kan føre til åndelig opvågnen. Trinarbejdet er dog ikke baseret på religion eller ideologi, men spirituelle og filosofiske principper.
I denne podcast kan du høre 12 anonyme stofbrugere fortælle om et liv fængslet af alkohol, stoffer, mad og andre stemningsændrende substanser. De fortæller, hvordan de blev afhængige, om bundens mørke og håbet. Et håb, der opstod i mødet med de anonyme fællesskaber, hvor alt er brugerstyret. De har kun hinanden, går til møder og bliver tildelt en tidligere afhængig til at guide dem tilbage til livet gennem de 12 trin.
Tilrettelæggelse og produktion: Helene Kemp & Christoffer Emil Bruun.
Lyddesign: Asger Baden & Peder.
Illustration: Thea Skjærbæk Pedersen.