Trætte børn har større risiko for at blive fede

Børn risikerer at tage på, hvis de sover for lidt. Også selvom de spiser sundt.

Børn risikerer at få højere blodtryk og fedt omkring maven, hvis de sover for lidt. (© colourbox.com)

Forskere fra Københavns Universitet har lavet en undersøgelse af 530 skolebørn, som fik sund mad på skolen i tre måneder.

Undersøgelsen viste, at selvom om alle børnene fik sund mad, havde børn, der sover for lidt, større risiko for at tage på, få højere blodtryk og fedt omkring maven.

- De børn, der sover kortest, tager på i forløbet. Det gør de, som sover langt og normalt, ikke, siger Mads Fiil Hjorth. Han har været med til at lave undersøgelsen.

Forskere vil undersøge betydningen af mere søvn

Mads Fiil Hjorth siger, at der kan være flere grunde til, at børn sover dårligt og tager på, for eksempel stress.

Han vil derfor rigtig gerne lave en undersøgelse mere for at blive klogere på, hvad søvnen betyder for vores sundhed.

Der er nemlig kun blevet lavet meget få undersøgelser af, hvad der sker, hvis folk sover længere, siger Mads Fill Hjort.

Se mere om, hvad søvnen betyder for vores liv lørdag den 17. oktober klokken 20.00 på DR2 i temaudsendelsen ’Vågen I En Uge.’

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1052791708104686