Alkohol har i alt for lang tid spillet en dominerende rolle i Ninettes liv. Det gør det stadig.
Den 45-årige kvinde bor stadig på Blå Kors-pensionatet i Taastrup, centrum for den netop afsluttede DR1-dokumentarserie 'Tro, Håb og Alkohol'.
Men Ninette har ikke mistet troen på, at hun kan komme ud af sit alkoholmisbrug.
- Det går op og ned, og jeg har haft sindssygt mange tilbagefald. Men jeg føler, at jeg er inde i et godt forløb, og jeg regner med, at det holder denne gang, siger Ninette.
- Jeg har lyst til at få det bedre. Jeg prøver og prøver og prøver.
Har fået en adhd-diagnose
Da vi forlader Ninette i 'Tro, Håb og Alkohol', har hun fået job i Netto, hvor hun tidligere har arbejdet både som henholdsvis kassedame og butikschef.
Der er hun ikke ansat mere. Ninette er nu kommet i behandling for diagnosen adhd, som hun for nylig fik konstateret i "høj til svær grad". Hun har nu fuld fokus på tøjle lidelsen og samtidig holde sig fra flasken.
- Det har været en forløsning for mig at få diagnosen og komme i behandling for det. Jeg er startet hos en psykiater, og jeg har mærket en betydelig ændring på det seneste, fortæller Ninette.
Hun er på antabus og får medicin for adhd samt antidepressiv medicin. Ninette er desuden begyndt til yoga og går stadig i terapi. Et arbejde i Netto er ikke længere målet.
- Jeg har brugt det meste af mit liv i Netto, og nu må jeg ud i noget andet. Jeg er glad for naturen og har også været anlægsgartner. Så det kunne måske godt være sådan noget igen. Men jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad der kan passe sammen med min terapi og træning, understreger hun.
Drømmer om at få sin datter hjem
Ninette har prøvet at lægge flasken på hylden siden sit første møde med behandlingssystemet i 2012.
Det lykkedes ikke, og i december 2015 flyttede hun ind på pensionatet i Taastrup. Cirka otte måneder tidligere flyttede Ninettes yngste datter i familiepleje.
Det er 14-årige Manja stadig. En weekend hver måned besøger hun sin mor på Blå Kors-pensionatet. Og det er fint lige nu, mener Ninette, der dog håber at se sin datter gradvist mere og på sigt permanent.
- Jeg har en drøm om at få Manja tilbage, men jeg skal kunne klare livet og være mere psykisk og fysisk stabil, siger Ninette.
Hun har oplevet alt for mange tilbagefald til at turde at sætte en deadline for, hvornår den drøm skal gå i opfyldelse, men:
- Når Manja flytter hjemmefra, håber jeg, at det bliver fra mig, hun flytter.
Kæmper for børnene: Jeg er nødt til at mande mig op
Ninette har aldrig været i et længerevarende fast forhold og har været alenemor for Manja og hendes ni år ældre storesøster.
- Det kunne da være meget fedt at få en kæreste. Og så kunne jeg godt tænke mig at bo i et fællesskab på landet, hvor mine børn og børnebørn kan komme, drømmer Ninette.
Indtil da kæmper hun videre på pensionatet. Ikke kun for sin egen skyld. Også - og måske mest - for sine døtres skyld.
- De har kæmpet for mig. Jeg har udsat dem for nogle ting, som børn ikke skal udsættes for. Jeg har ikke misrøgtet dem eller noget, men det er jo ikke sjovt at vokse op med en psykisk ustabil mor, siger Ninette.
- Jeg er nødt til at mande mig lidt op, også for mine børns skyld. Det var ikke den vej her, det skulle gå. Jeg håber eddermaneme, at jeg kan komme videre nu.
Sådan er det gået beboerne på pensionatet
Udover Ninette har DR i dokumentarserien 'Tro, Håb og Alkohol' fulgt fem andre beboere på Blå Kors-pensionatet i udkanten af København, som kæmper for at komme tilbage til et almindeligt liv uden alkohol og euforiserende stoffer.
Herunder kan du få overblikket over, hvordan det er gået de øvrige medvirkende siden optagelserne.
Lotte
45-årige Lotte bor stadig på pensionatet og har holdt sig fra amfetamin i mere end 200 dage. Hun føler sig overbevist om, at misbruget er ved at være fortid og drømmer om at få sin egen bolig og en kæreste, der behandler hende ordentligt.
Frank
Den yngste beboer på pensionatet, 22-årige Frank, var bekymret, da han fik tilbudt egen lejlighed i Ballerup og skulle klare sig selv. Han vidste, at han ville få det svært.
I dag bor han stadig i lejligheden, og han har formået at skære ned på alkoholforbruget. Derudover er han begyndt på VUC og passer sin skole.
Kurt
Farverige Kurt fra Holbæk, der har haft hus og kone og engang kørte lastbil, blev smidt ud af pensionatet og sendt tilbage i sin lejlighed, fordi han brød reglerne. Han var glad for at være på pensionatet og derfor ked af at skulle forlade det.
Han er i dag flyttet i en ny bolig og siger, at han har det godt og har været ædru længe. Han ser fortsat sin voksne søn Martin.
Kurt
Kurt, der blev alkoholiker for 17 år siden, da hans mor døde, ville egentlig helst blive på pensionatet blandt Ninette, Lotte og de andre, men fik egen lejlighed, dér hvor "alle bøllerne bor". Et område, han gerne ville væk fra. Efter kort tid for sig selv faldt han i, fordi han manglede selskab.
I dag bor han forsat for sig selv i sin lejlighed. Han savner pensionatet og drikker stadig en gang imellem.
Henry
42-årige Henry, der tidligere har været maler, gartner og sømand, har drukket i årevis. Han drømmer om at få en familie og et arbejde.
Han er blevet løsladt efter 60 dage i Roskilde Arrest, hvor han afsonede en dom. Efter fængslet fandt han ikke et sted at bo, og derfor bor han nu på gaden. Han er stadig i behandling for sit alkoholmisbrug.