Det kan være meget svært at vide, hvad man skal stille op, når ens søster, bror, ægtefælle eller en anden tæt på har en alvorlig depression. For tit hjælper de gode og velmenende råd ikke - hvis de overhovedet bliver fulgt.
Ifølge professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, er det vigtigste bare at være der for den syge.
- Det ligger i os mennesker, at når vi ser nogen, der har det dårligt, så vil vi frygteligt gerne give gode råd. Mange mennesker føler jo, at de ved, hvad det drejer sig om, for de har selv prøvet at være kede af det, og der hjalp det at dyrke motion eller gå en tur eller noget andet. Det er meget menneskeligt, at man så overfører sine egne erfaringer til den, der er depressionsramt.
- Det, som de pårørende skal lære - og det er ikke så nemt lige at lære - er, at de skal lade være med at give gode råd. De skal lægge øre til i det omfang, den syge har lyst til at tale, og så skal de ikke nødvendigvis foretage sig noget på baggrund af det. Altså de skal sidde på deres hænder og bare lytte, fortæller Poul Videbech i P1's serie om depression, "Ramt af mørket".
Ingen facitliste
Selv om langvarig stress, dødsfald blandt de nærmeste, fyringer og alvorlig fysisk sygdom er nogle af risikofaktorerne, er det svært at komme med en facitliste for, hvad der helt præcist udløser en depression. Men er man én gang blevet ramt af depression, er der stor risiko for, at den vender tilbage ”uden grund”.
- Når man først har oplevet en depression og været der, så er vejen banet for at få nye depressioner. Så skal der mindre og mindre til for at udløse dem. Og når man har haft et par stykker, ser det ud, som om de kommer helt af sig selv. Så er der tilsyneladende ingen årsag, forklarer professoren, der også kan afvise, at folk selv er skyld i at få en depression.
- Der er ingen ved deres fulde fem, der vælger at have det så forfærdeligt. Man kan selvfølgelig komme til at påtage sig nogle opgaver, så man bliver mere stresset end godt er, og principielt er det jo ens eget valg, men det var jo ikke, fordi man vidste, at det ville få de konsekvenser, så jeg ved ikke, hvor meget mening det giver at tale om skyld. Der ligger også i vor tid en forestilling om, at enhver er sin egen lykkes smed, og der ligger en forestilling om, at folk der siger, at de har en depression, de er noget forkælede, og de vil bare være lykkelige. Tænk på navnet ”lykkepiller”, som jeg aldrig bruger. Det giver sådan et latterligt skær, lyder det fra Poul Videbech, der ønsker at fjerne tabuet om depression.
- Det at miste forstanden står for os som det ultimativt skræmmende. Man kan godt tale om de her ting, og det hjælper faktisk at tale om det. Blufærdigheden og tavsheden gør det hele endnu værre.
Ifølge Psykiatrifonden kan følgende være tegn på depression.
- •
at man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag
- •
at man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
- •
at man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som man har det
- •
at man mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning
- •
at man ikke kan koncentrere sig som sædvanligt
- •
at man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
- •
at søvnkvaliteten er dårlig; man vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget
- •
at man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
- •
selvmordstanker
Hvis du har mistanke om en depression, skal du gå til lægen. Læs mere om depression på Psykiatrifondens hjemmeside.