6 tegn på at du er afhængig af din smartphone

Flere faresignaler kan afsløre, om du har et usundt forhold til din smartphone.

Det er ikke et sundt tegn, hvis du altid har det bedst med at have din smartphone i hånden, selv om du laver andre ting. (© Colourbox)

Mange moderne mennesker bruger meget lang tid på deres smartphone.

Men hvordan finder man ud af, om ens konstante brug af telefonen er ved at udvikle sig til en form for afhængighed?

Psykolog og ph.d. Morten Fenger forsker i internetbaseret behandling, og han har skrevet en artikel, om vores brug af smartphones i fagbladet Psykolog Nyt.

Ifølge ham skal du være opmærksom på disse seks typiske faresignaler.

Seks tegn på afhængighed:

  • Du skal svare på beskeder med det samme.

  • Du oplever fantomsignaler fra din smartphone.

  • Du tænker konstant på, hvad andre laver, og oplever frygt for at gå glip af noget.

  • Du er ikke opmærksom og nærværende med venner og familie.

  • Du føler dig urolig, når du ikke har smartphonen på dig eller den er slukket.

  • Du oplever problemer med at koncentrere dig om opgaver på jobbet/skolen og tænker i stedet på at komme online.