Det går mildest talt ikke godt for Lene og Poul i aftenens udgave af ’Gift ved første Blik’.
De har været på slingrekurs siden hjemkomsten fra bryllupsrejse og under den - i aftenens program -netop overståede Roskilde Festival, hvor de to kun mødtes en enkelt gang.
Kommunikation var der ikke meget af mellem de to, og den manglende kommunikation - ja, det siger faktisk en hel del om situationen i et parforhold. Som psykolog og sexolog Gert Martin Hald forklarer:
- Man kan ikke lade være med at kommunikere i et parforhold. For i tavsheden mellem to parter, der ligger også en kommunikation. Dét, at man holder op med at kommunikere med ord, er et signal om, at vi enten er bange for at gå ind i det her felt, eller at vi ikke ved, hvad vi skal gøre, vi er frustrerede, eller vi gider ikke. Det er under alle omstændigheder noget, der er problematisk i et parforhold – og især under de her omstændigheder.
Kemien mangler stadig
Poul bliver ved med at tale om den manglede kemi mellem ham og Lene - mens Lene taler om, at hun da egentlig gerne ville begynde på en frisk efter Roskilde Festivalen. Men hun synes, at hun allerede har taget meget initiativ, og hun er iøvrigt afskrækket af, at han signalerer, at hun skal holde sig væk.
Imens går det meget bedre - og stille og roligt fremad - for både Randi og Niels, Line og Michael.
Og bedst som vi så troede, at det nu var slut mellem Poul og Lene, da hun smider vielsesringen og betegner Poul som en stor skuffelse - så skete der alligevel noget i sjette time. Poul vil alligevel gerne give eksperimentet en chance.
Men hvorfor - og for hvis skyld? Det hænger så lidt endnu i det uvisse, og vi må vente en hel uge med at få svar.
Viljen mangler også
Men for sognepræst Michael Wagner Brautsch, der er parrenes coach og sparringspartner i denne sæson, så er overskriften på denne sæson af 'Gift ved første blik' - mønsterbryder!
- Altså er deltagerne i stand til at bryde med tidligere mønstre – eller er de ikke!
- Jeg forstår nok ikke, at hvis man ikke engang vælger at give eksperimentet de fem uger, som vi beder parrene om - altså at de ikke engang bruger den korte tid til at finde ud af, om der er noget, bare et eller andet, som gør, at de gerne vil fortsætte med at udforske, om det kunne blive til kemi eller gnist - det viser mig, at de jo dybest set ikke er i stand til, eller har viljen til, at forsøge at bryde med tidligere mønstre, siger han.
Brug og smid væk kultur
Michael Brautsch mener, at årsagen til denne uvilje nok skal findes i tidens trang til hele tiden at ommøblere.
- Der bliver brugt en masse ord, men ikke ret meget vilje. At man allerede nu taler om, at der mangler kemi og gnist er for mig et udtryk for en slags Ikea-kærlighed – ligesom møbler, vi bruger i kort tid, og så skifter vi dem hurtigt ud!
- Sådan har mange det i dag med parforhold. Men alle, der har kendt hinanden længe, ved jo, at på et eller andet tidspunkt i et parforhold og ægteskab, så er der ikke så meget gnist længere, den har det med at komme og gå – men alligevel bliver vi sammen og tager livtag med forholdet, for det skylder vi hinanden og kærligheden. Med det viser man jo, at man stoler på hinanden.
- Havde det været mig, der havde deltaget i eksperimentet, så tror jeg, at jeg havde slået ud med armene og sagt – fint, så forsøger vi et halvt år, og hvis der stadig ikke er nogen gnist nytårsaften, ja så skal det nok ikke være os to!