Til slut i aftenens program fortæller Poul, at han ikke længere føler kemi mellem sig selv og Lene.
Og hermed blev der sat et midlertidigt punktum, og vi andre må vente helt til næste uge med at finde ud af, hvordan det dog herefter skal gå de to.
Programmet blev, som vi også kunne se i aftenens udgave, optaget i sommer.
Så meget kan være sket siden da. Men da Lev Nu taler med Lene Kristine Konrad, er det fortsat begrænset, hvor meget hun kan fortælle om det videre forløb. Men hun kan fortælle, hvordan hun følte det på det tidspunkt, vi slap hende i aftenens program:
- Poul siger i sin videodagbog, at han ikke føler kemi på det her tidspunkt. Men for mig var kemi et irrelevant spørgsmål, for jeg havde jo netop opfattelsen af, at præmissen for eksperimentet netop var - og er - at forholdet og følelserne var noget, der skulle udvikle sig over tid. Jeg var skuffet over, at det ikke gik så godt og følte, at Poul på det her tidspunkt nok ikke prøvede nok, forklarer hun.
Går hurtigt frem
Lene har, selvom hun ved, at det lyder klichefyldt, lært en hel del om sig selv ved at deltage i 'Gift ved første blik':
- Det har både været vildt hårdt, udfordrende og spændende at deltage i det her eksperiment. Jeg synes, det har været en vigtig oplevelse for mig at være med, og jeg er i hvert fald blevet mere opmærksom på, at jeg nok er sådan en, der går lidt hurtigt frem og gerne vil tale om mere personlige og sårbare ting – og det kan andre godt opleve som, at jeg går for hurtigt frem, forklarer Lene Kristine Konrad.
Poul Fabio Zalaf Bjørnlund-Larsen havde godt nok forestillet sig, at det også ville være hårdt at være deltager i 'Gift ved første blik'. Men at det var så hårdt, som han følte det under optagelserne på festivalen, havde han ikke forestillet sig:
- Jeg var frustreret, og jeg følte mig enormt presset, men det var ikke sådan, at jeg fortrød, at jeg havde meldt mig, forklarer han.
Forventningens pres
Poul følte, at alle omkring ham - både Lene, men også produktionen, venner og familie - lagde et forventningens pres på ham.
- Jeg var både ked af det og utilpas ved hele situationen. Det skulle bare fungere, men det gjorde det jo ikke, og så begyndte jeg at føle mig hjælpeløs, og det er ikke en følelse, som jeg ikke bryder mig om. Jeg følte, at det hele var meget akavet.
- Jeg kan godt tænke nu, at jeg nok skulle have sagt til Lene, hvordan jeg følte det dengang. Men jeg tror, jeg var bange for, at hvis jeg sagde til hende, at hendes mange spørgsmål gjorde mig usikker, så ville det medføre endnu flere spørgsmål. Så jeg valgte i stedet at trække mig. Men jeg skulle nok havde gjort noget andet.