Min barndomsveninde og jeg har talt om at flytte sammen. Det startede som en lidt urealistisk barndomsdrøm, hvor vi skulle bo på en gård sammen og få børn på samme tid. Vi skulle leve et rigtigt hippieliv.
Siden er vi dog vokset lidt fra hinanden. Vi er stadig gode veninder, men vi er også meget forskellige, og så er det måske ikke det rigtige at skulle bo sammen.
Jeg tror, det er bedre for vores venskab at holde det hver for sig. Og så bruge tid sammen når man har lyst.
Det gik nok op for mig i gymnasietiden, hvor jeg selv var igennem en udvikling. Jeg kunne godt mærke, hun havde meget fart på, hvor jeg måske havde mindre lyst til at være social og ”på”. Vi fik også meget forskellige vennegrupper i gymnasiet.
Jeg frygter, at det vil ødelægge alt det gode, vi har i vores venskab, hvis vi flytter sammen. For vi har det vildt sjovt, har samme humor og elsker at prøve nye ting sammen.
Jeg er bange for at, der vil komme en masse småting, der vil gøre os irriterede på hinanden. Jeg vil hellere tilbringe tid sammen, når vi har lyst, som vi gør nu. I stedet for at være sammen 24/7.
Men det synes jeg er svært at skulle fortælle hende.
Jeg er lige kommet hjem efter et år på filmhøjskole i Ebeltoft. Jeg tænker at flytte til København sammen med folk derfra.
Jeg vil gerne holde de her nye, friske venskaber ved lige. Vi har også et fællesskab, hvor vi kan bidrage med noget til hinanden, fordi vi har samme interesse for film. Det tror jeg, vi vil kunne få mange produktive ting ud af.
Vi har boet sammen på højskolen i næsten et år, og vi har allerede været igennem nogle af de her konflikter. Vi er ret gode til at tale om tingene i det fællesskab, for vi har været igennem en kæmpe udvikling sammen. Så jeg tror, vi vil være meget åbne over for hinanden.
Drømmen ville være at bo i København sammen med to af mine højskoleveninder og så min kæreste. Han gik også på højskolen, så han er en del af vennegruppen. Så kunne vi bo i en lejlighed lidt uden for centrum, have hver vores værelse og så en stue, hvor vi kunne invitere andre fra højskolen hen. Det er drømmen.
Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at få sagt til min barndomsveninde, for vi har været veninder, siden vi var tre år. Vi boede på samme vej og har set hinanden lige siden. Jeg tror, det er frygten for at miste, det man har. Jeg er også meget konfliktsky, så jeg har skudt det hen hele tiden.
Jeg tror, vi vil være veninder i rigtig lang tid, også selvom vi ikke flytter sammen. Vi kender hinanden supergodt og har en masse interne ting.
Det kan også godt være, vi kommer til at bo sammen en dag – bare ikke lige nu i vores liv.
Måske kommer hun til at tænke, at jeg bare ikke har lyst til at være sammen med hende længere, men det er ikke rigtigt. Jeg tror bare ikke, det ville være godt for vores venskab at flytte sammen. Og lige nu vil jeg gerne udnytte muligheden for at flytte sammen med dem fra højskolen, som jeg deler fællesskab og interesse med.