Nogle diæter og kure anbefaler et højt indtag af proteiner. Og det vil også ganske rigtigt sætte forbrændingen i vejret og få vægten til dale, hvilket umiddelbart lyder rigtig godt i manges ører.
Men glæden er kortsigtet, siger den belgiske læge og forsker Kris Verburgh, der netop har udgivet bogen ”Timeglasmodellen – få dit biologiske ur til at tikke langsommere”: Hvis du på den lange bane gerne vil leve længe og sundt, skal du ikke overgøre protein-indtaget.
- For meget protein sætter aldringsprocessen op, blandt andet fordi proteiner ophober sig i vores krop. Og den ophobning af proteiner fører mange aldersrelaterede sygdomme med sig, fx Alzheimers, hjertekarsygdomme og flere kræftformer.
Risikoen for blodpropper og blødninger stiger
Hvis der sker en ophobning af proteiner i kroppen, klistrer de sig fast rundt om cellerne i kroppen og kvæler dem, og så dør de, forklarer han.
- Ophobningen kan også ske i blodbanen, og så bliver blodårerne stive. Og når blodårer bliver stive, stiger blodtrykket, dvs. så skal hjertet arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen.
- Desuden går blodårerne lettere i stykker, hvis de er stive og uelastiske, så det øger risikoen for fx hjerneblødning.
Men skal vi da slet ikke have protein?
- Jo, det skal vi. Kroppen har brug for protein. Men sørg for primært at få dem fra avocado, nødder, linser, bønner og grøntsager i stedet for rødt kød. Animalsk protein bør du primært hente fra fjerkræ og fede fisk, siger Kris Verburgh.
Protein er ikke bare protein
Lars Holm, der er lektor på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og selv forsker i betydningen af protein for blandt andet muskelmassen hos ældre, kender godt Timeglas-modellen. Han er bekymret over for et budskab om at skære ned på proteinerne.
Han er overordnet enig i, at man skal hente sine proteiner fra forskellige kilder, men af andre årsager end selve proteinindholdet skal man begrænse indtaget af det røde kød.
- Vi vil alle sammen akkumulere proteinrester i løbet af livet. Det kan ikke undgås. Men at dét skulle skyldes et overindtag af protein, kender jeg ikke evidensen af! Dét, vi ved, er, at forskellige proteinkilder indeholder forskellige andre stoffer, som kan have en gavnlig eller skadelig effekt på kroppen – så på den måde kan man måske sige, at nogle proteinkilder er mere skadelige end andre.
En fin balance af protein
Det meste af vores krop – knogler, hud og væv – består af proteiner. Proteinerne er byggestenene.
Men til opbygningen af kroppens egne proteiner, har den brug for aminosyrer. Og aminosyrer får vi ved at spise protein.
- Når vi spiser protein, medfører det derfor en høj koncentration af aminosyrer i blodet. Og aminosyrer har en anabol effekt i cellerne, det vil sige, at cellerne stimuleres til at opbygge nogle af dens egne proteiner.
- Kroppen er simpelthen indrettet således, at hvert proteinmåltid giver et lille vækstboost. Derimod vil man mellem måltiderne nå ned i så lave niveauer af aminosyrer og insulin i blodet, at kroppen bl.a. nedbryder egne protein i cellerne, hvorved balancen for de fleste går i nul, når dagen er omme.
Hvis balancen ikke går i nul, ja så er det, at vi ophober proteiner.