Etisk Råd har for nylig anbefalet at pålægge oksekød en klimaafgift, store internationale klimakonferencer som Cop21 har fødevareproduktion på programmet, og kødfrie dage og vegetariske trends blomstrer op. Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i forhold til den mad, vi spiser.
Men det at spise bæredygtigt er slet ikke så simpelt, siger Karin Østergaard, Bromatolog og underviser i bl.a. bæredygtighed på VIA university college, Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus:
- Der er rigtig mange parametre der har indflydelse på klimabelastningen, og det er ganske kompliceret at handle bæredygtigt, fordi det kræver et godt produktkendskab. Man skal både tage stilling til, hvordan fødevaren er dyrket, hvor den er dyrket henne, og hvordan den er transporteret hertil, siger hun.
Ikke kun for vegetarer
Selv om kødproduktion har været udskældt som skadelig for klimaet, er det faktisk muligt at spise mere bæredygtigt, uden at give helt afkald på kødet. Ved at skære ned på kødforbruget, særligt af oksekød, kan man skåne miljøet betydeligt, fordi kylling, svinekød og fisk kun bidrager med ca. en ottendedel af klimabelastningen i forhold til oksekød.
- Hvis man kan nøjes med at spise kød bare fire eller fem gange om ugen, og prøver at definere sine måltider ud fra andet end kødet, vil det allerede være et skridt på vejen, mener Karin Østergaard.
Flere grøntsager – lokalt og i sæson
Skærer man ned på kødet bliver det samtidig nemmere at skrue op for mængden af grøntsager, der generelt har en langt lavere klimabelastning end kød.
Men skal indkøbene fra grøntafdelingen også være mere bæredygtige, skal man alligevel tænke over, hvilke frugter og grøntsager man får med hjem:
- Langt hen ad vejen handler det om at spise mere lokalt og i sæson – og så alligevel. Hvis vi nu eksempelvis spiser danske tomater, dyrket i drivhus uden for sæsonen, så belaster de faktisk klimaet mere, end hvis vi spiser frilandstomaterne importeret fra Spanien, siger hun.
Hvad med økologien?
Om man er sikker på at spise og købe bæredygtigt, hvis man vælger økologiske varer, er dog ikke garanteret ifølge Karin Østergaard, selv om hun anerkender problematikken om den konventionelle produktions forbrug af, pesticider mv.
Der følger nemlig andre problemer med økologien:
- Økologi kræver mere plads, og vi kan dyrke eller opdrætte mindre på samme plads sammenlignet med den konventionelle produktion. Hvis vi f.eks. vil fastholde vores nuværende kødforbrug og kun købe økologisk kød, ville vi bruge enormt meget plads på dyrenes opdræt, da de kræver andre forhold end konventionelle slagtedyr. Den plads kunne i stedet bruges til skov og natur med vilde dyr, som er langt bedre for CO2 regnskabet end en opdyrket mark med slagtedyr.
- •
Derfor belaster kød miljøet
- •
Fodereffektiviteten er langt lavere ved oksekød end ved svin eller fjerkræ. Dvs. at koen spiser langt mere foder, end den mængde kød vi producerer ved dens opdræt.
- •
Kvæg er i landbruget den største enkeltkilde til udledning af metangas (CH4), som dannes i koens fordøjelsessystem. Metangas har en drivhuseffekt der er 25 gange højere end kuldioxid (CO2). Fra kvægbedriften udledes særligt 3 gasser: Metan, lattergas og kuldioxid.
- •
Når man sammenligner forskellige fødevarers klimaaftryk omregnes gassernes relative effekt på drivhuseffekten til en samlet regneenhed kaldet CO2 ækvivalenter.
- •
Oksekøds klimabelastning svarer til 26,6 kg CO2 ækvivalenter pr. kg færdigt produkt, fra den går på marken til den når supermarkedet. Til sammenligning har svinekød en belastning på 3,6 kg CO2 ækvivalenter, mens et kg gulerødder har en belastning på 0,112 kg CO2 ækvivalenter.
- •
Kilde: