BREVKASSE Hvordan undgår jeg sukkertrangen, når jeg er træt?

Det er så nemt at falde i den fælde, der hedder at spise sukker og sødt, når man er træt og presset. Men hvorfor? Få forklaringer her.

Det kan lade sig gøre at undgå søde fælder som disse her, men man skal arbejde aktivt for det. (© Gettyimages)

Spørgsmål til brevkassen:

Når jeg bliver træt eller presset, får jeg lyst til sukker og fedt. hvad kan jeg gøre for at indgå at falde i?

Svar:

Jeg har utallige gange hørt mine klinter give udtryk for den frustration, som du her giver udtryk for her - hvis bare jeg kunne bruge min fornuft og spise det, jeg allerede i forvejen vidste var sundt, så ville jeg sagtens kunne tabe mig, siger de. Og sådan er der rigtig mange, der har det.

Det føles umuligt at spise sundt, fordi der er så meget andet end sult, der styrer lysten til mad.

Sagen er, at vi er mennesker og ikke dyr. Vi handler ikke kun på vores instinkt og spiser, når vi er sultne, og stopper når vi er mætte, som dyr gør.

Suser forbi det sunde

Nej, for når vi står i supermarkedet kl. 17.30, ungerne er trætte, vi er selv trætte, blodsukkeret er i bund – suser vi forbi alt det sunde og ender med at køre hjem med en indkøbspose, der indeholder færdigretter og chokolade, til når ungerne er lagt.

Hvorfor? Fordi vi spiser usundt, når vi er trætte, stressede og rastløse. Så kan det godt være, at vi aftaler med os selv, at vi kun må spise et lille stykke chokolade, men når børnene sover, så ryger hele pakken alligevel! Og så kan det også være lige meget med den aftale!

Det, der adskiller os fra dyrene, er, at vi er følende og tænkende mennesker. Vi kan tænke i fortid og fremtid og ikke kun i nutid. En del af løsningen på at stoppe med at trøstespise er at opleve følelser rent i nuet og ikke knytte følelsen til fremtid eller fortid.

En af de vigtigste grunde til hvorfor mennesker spiser på følelser er nemlig, at vi kan associere i tid, både med vores tanker og vores følelser.

Slik er som plaster på såret

Hvis vi for eksempel engang er blevet mobbet i skolen, og vi følte os ensomme og købte slik i pausen for at få det godt, så husker vi som voksne denne positive oplevelse. Når vi så igen mærker usikkerhed, utryghed eller ensomhed, så får vi en stærk lyst til slik. Bare tanken om slikket føles rart, og smagen og genkendeligheden føles som et plaster på såret.

Stress, uro og tristhed er følelser rigtig mange spiser på. I min praksis spiser 97 procent på følelser og ikke på en reel sult. Det gør de, fordi de ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med følelserne. De vil have de negative følelser til at forsvinde – og at spise meget mad dulmer og bedøver følelserne eller sætter dem på pause i et øjeblik.

Anerkend dine følelser

I mit arbejde med mine klienter arbejder vi ikke på at fjerne følelserne, ændre på dem eller tænke positivt, når vi i virkeligheden tænker negativt.

Vi arbejder tværtimod sammen om finde på nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere vores følelser på, så trøstespisning og overspisning som strategi falder bort. Følelser har det nemlig med at forsvinde, når vi anerkender dem, accepterer dem, mærker dem og lytter til de budskaber de bringer.

Prøv næste gang du er træt eller presset og har lyst til mad at spørge dig selv, hvad du i virkeligheden har lyst til eller behov for. Spørg dig selv, hvordan du bedst kan give dig selvomsorg, så du nærer dig selv enten i handling eller i tankerne.

Skriv ned i en dagbog

Du kan måske have brug for at skrive dagbog, ringe til en god ven eller sove. Du kan også have brug for at få sagt fra på arbejdet eller prioritere dine arbejdsopgaver, så du tænker anderledes om arbejdsbyrden.

Eller også kan du have brug for at acceptere, at du har det, som du har det lige nu, og at du ikke behøver at ændre på det ved f.eks. at spise. Men du kan være i det, ndtil følelser slipper af sig selv.

Hvis det er rigtig svært for dig, så er det en god idé at få hjælp til at håndtere følelserne uden mad.