Har du svært ved at sove, i mildere grad, så kan du ifølge en ny rapport, "Søvn og Sundhed", som Vidensråd for Forebyggelse netop har offentliggjort, forsøge dig med nedenstående råd.
Livsstilsrådene er baseret på den nuværende videnskabelige viden, men det understreges, at nogle af disse råd er mere velundersøgte end andre, og at det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte.
- •
Undgå koffein før sengetid.
- •
Undgå alkohol før sengetid.
- •
Undgå store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid.
- •
Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen.
- •
Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader.
- •
Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper.
- •
Undgå lys fra skærme (f.eks. computer, tablets og tv) før sengetid. Man kan dæmpe lysintensiteten på en del skærme.
- •
Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. maske over øjnene.