Det danske velfærdssamfund er et af de mest lige samfund i verden, men alligevel er der enorm stor forskel på de sociale grupper, når det kommer til sundhed, helbred og livsstil.
De lavtuddannede dør tidligere, bliver mere syge, ryger mere, er mere overvægtige og spiser mere usundt end resten af danskerne. Og især de lavtuddannede mænd halter bagud, da kvinder generelt er sundere end mænd.
- Forskellene på sunde og usunde er gradvist blevet større de seneste årtier. I dag lever rige mænd 10 år længere end fattige, og den forskel på levealderen er næsten dobbelt så stor som for 25 år siden, siger Finn Diderichsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Folk ved godt hvad der er usundt
En af forklaringerne på den store forskel i sundheden er vores livsstil.
Mens mange højtuddannede er hoppet med på sundhedsbølgen og følger myndighedernes råd om kost, motion og rygning, så er der stadig mange lavtuddannede, der nægter at ændre den usunde livsstil, selv om den går ud over deres helbred og livskvalitet.
- Det er ikke, fordi folk ikke ved, hvad der er sundt og usundt. Der er jo ikke en sjæl i Danmark, der for eksempel ikke ved, at det er usundt at ryge. Men sundhedskampagnerne og de gode råd preller altså af på mange og især lavtuddannede, siger Finn Diderichsen.
Livsstilsændringer kræver overskud
En af forklaringerne er, at lavtuddannede generelt har mindre overskud, for eksempel i form af mindre økonomisk råderum og mindre jobsikkerhed.
Og det er svært for alle at ændre adfærd og kræver et stort overskud.
- Flere undersøgelser har vist arbejdsløse er mere stressede end højtuddannede i job, selv om de har mere travlt. Det handler blandt andet om, hvor mange muligheder og hvor stor indflydelse, som man føler, at man har over sit egen livssituation, siger Finn Diderichsen.
DR sætter de kommende uger fokus på emnet med tv-programmet 'Rigtige Mænd', hvor en træner skal forsøge at motivere fem sundhedsforskrækkede håndværkere til at ændre livsstil.
Fakta om lavtuddannede og højtuddannedes sundhed
Levealder: Den rigeste fjerdedel af danske mænd lever 82 år, mens den fattigste fjerdedel lever 72 år.
Rygning: 35 procent af arbejderklassen ryger, mens det kun gælder 13 procent af den højere middelklasse.
Kost: 12,5 procent af arbejderklassen spiser frugt og grønt sjældnere end tre gange om ugen, mens stort set ingen i den højere middelklasse spiser frugt og grønt så sjældent.
Fedme: 13 procent af arbejderklassen er svært overvægtige, mens det gælder 5 procent af den højere middelklasse.
Sygdom: Hver gang en familie i arbejderklassen går 10 gange til læge, så går en familie i den højere middelklasse til læge 7½ gang.
Arbejderklassen defineres som faglærte og ufaglærte personer, f.eks. industriteknikere, tømrere, lastbilchauffører og sosu-assistenter. Arbejderklassen udgør 40 procent af befolkningen.
Den højere middelklasse defineres som akademikere eller folk med en videregående uddannelse og høj indkomst, f.eks. skoleledere, ingeniører, gymnasielærere og læger. Den højere middelklasse udgør 13 procent af befolkningen.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og klassesamfund.dk.