Før i tiden var der gode frokoster, jagt eller golf på programmet, når erhvervsledere mødtes for at netværke. I dag handler det om sport, og typisk ekstremsport som maraton, triatlon eller cykelløb.
Men bliver man en bedre topchef af at være i god form og dyrke ekstremsport? Det har Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU, skrevet om i bogen "Topledere dyrker da triatlon", som netop er udkommet.
- Der er ingen tvivl om, at hvis du får trænet regelmæssigt, det vil sige nogle gange om ugen, og det er med højt puls, så bliver du sundere, du får en bedre balance i kroppen. Du får tilført noget energi og noget overskud, fortæller han i P1Morgen.
- For mange ledere er der en bevidsthed om, at det er en nødvendig del af deres hverdag, lige så vel som man skal have sin nattesøvn. Lige så vel som man skal kunne slappe af, så skal man også have denne her pulstræning.
Et pusterum til at rense hovedet
Jakob Høyer har interviewet syv topledere, der dyrker ekstremsport, i sit arbejde med bogen.
- Nogle taler om, at når de skal stige i graderne og få endnu mere ansvar, så har de haft behov for at træne mere for at have et pusterum, hvor de kan rense hovedet, og få trænet og blive endnu stærkere til de mange udfordringer, der er i et lederjob.
- De får simpelthen en mere sund krop og dermed en evne til at fokusere og koncentrere sig og faktisk også at være nærværende og tålmodig. Og det er jo godt både i familien men også i lederjobbet, hvor du skal holde hovedet koldt i pressede situationer.
Men det handler ikke udelukkende om at blive en bedre leder – der er selvfølgelig også et element at forfængelighed og mode over det, medgiver Jakob Høyer.
Alle medaljer har en bagside
De topledere, Jakob Høyer har talt med, fortæller, at det både handler om at være sund og rask og spise godt, og om at få motion på en måde, hvor de sætter sig nye mål.
- Flere af dem taler om, at når de kaster sig selv ud i et helt eller halvt maratonløb eller triatlon, så udvikler de sig, både som mennesker og som ledere, fordi de skal lære noget nyt, fx lære at cykle og svømme på en særlig måde.
Men medaljen har da også en bagside, for selvfølgelig koster det tid at træne sig op til et vist niveau i triatlon, maraton og cykelløb. Det er en svær balancegang, medgiver de:
- Det er balancen for dem alle sammen. Dem, jeg har talt med, er meget åbne om, at det er svært at få enderne til at mødes rent tidsmæssigt, men de mener faktisk også, at den øgede energi gør dem mere tilstede i hjemmet.
- Og så skal man huske, at det er mennesker, der gerne står op klokken fem om morgenen, for at ligge og svømme crawl i et svømmebassin klokken seks, eller stå op klokken syv en lørdag morgen, hvor der er nogen, der hellere vil sove, for at få 80-100 kilometer ude på landevejene. De er ekstremt effektive i deres tidsoptimering.
Hvad med kulturen?
Jakob Høyer fortæller, at noget af det, som mange af de her topledere har måttet ofre, er det, man kunne kalde kulturel dannelse eller udvikling. Altså der er ikke meget tid til at se tv, gå i teateret eller læse tykke bøger.
Og måske ville det i virkeligheden være dét, der ville være den allerstørste og mest ekstreme udfordring for dem:
- Absolut. Jeg tror også, det vigtige er at kombinere tingene. I forbindelse med bogen er jeg blevet spurgt: "Hvad er det næste?".
- Og da kan man sige, at det udvikler sig i mange retninger. Nogle skal løbe endnu længere, men der er også ledere og træningsprogrammer, der fx begynder at tale om mindfulness, som en del af det her. Litteratur er ikke kommet med endnu, men det kan også komme med.