Hver morgen følger Malene Fiil Nielsen sin søn Niels på seks år de to km, der er til den skole, som familien har valgt til ham.
Til trods for, at hun er dårligt gående på grund af en blodprop, hun blev ramt af, da hun var helt spæd.
Det er ikke den skole, der ligger tættest på deres hjem og heller ikke den skole, de egentlig hører til. Men det er den skole, de har valgt, for at Niels skal have de allerbedste muligheder her i livet.
- På den skole, vi egentlig hører til, ville han blive én af meget få danskere. Og det eksperiment skulle han ikke være prøvekanin i, forklarer Malene Fiil Nielsen.
Hun, Niels og Niels’ far Henning, bor i blokkene på den ene side af Hejredalsvej i Brabrand ved Aarhus.
Området er karakteriseret ved, at beboerne i blokkene er blandt de ti procent i Danmark, der tjener mindst, mens beboerne i de store villaer på den modsatte side af Hejredalsvej er blandt de ti procent i Danmark, der tjener mest, skildret i tv-programmerne ”Én vej – to verdener”.
Drømme for sønnen
Malene og Henning er altså blandt de, der tjener mindst, de lever for en kontanthjælp og en førtidspension.
- Jeg drømmer da om, at Niels en dag ender ovre i en af villaerne. Jeg er selv vokset op på landet og har altid syntes, at det var dejligt at have lys og luft omkring sig.
- Jeg vil da også gerne selv væk herfra, men lige nu er tingene altså sådan, og så må vi finde ud af at klare os, som vi bedst kan. Det er vores situation.
Hvad er chancerne for, at det bliver bedre for jer?
- De er nok ikke store, men man har da lov at håbe.
Kan ikke spare op til ferie
Familien har ikke mange penge at gøre godt med i hverdagen, det lægger de ikke skjul på i programmet.
- I hverdagen spiller vores økonomiske situation ikke nogen stor rolle. Vi sørger for at få købt fornuftigt ind, kigger tilbudsaviserne igennem og finder de billigste tilbud.
- Det er mere til de store ting som sommerferie, hvor jeg tænker på, at økonomien sætter grænser. Vi kan ikke rigtig spare op til ferierne. Men det siger Niels ikke noget om. Sidste sommer var vi en dag på Himmelbjerget, og en dag i Randers Regnskov. Og det er han fuldt ud tilfreds med.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:56d9453f6187a416346a2528
Niels skal have det godt
I familien er det Niels, der er det store fokus. Han skal have de allerbedste muligheder for at klare sig godt her i livet.
- Han skal ikke føle, at han ikke har de ting, som andre har.
- Hele vinteren har vi gået og sparet sammen til en ny og større cykel, som han skal have nu. Han har også selv spyttet i kassen, og mormor vil også spæde lidt til. Hun har også hjulpet os, så han har kunnet få en tablet, og det er faktisk også gennem hendes arbejde, at vi har kunnet købe en brugt computer, så han har sin egen.
Til sommer når han har fødselsdag, så skal Niels også have klassen på besøg, lige som alle de andre børn.
- Så må vi klare det, som vi bedst kan, siger Malene Fiil Nielsen.
Taler ikke om penge
Malene Fiil Nielsen og hendes mand taler ikke med sønnen om, at de ikke har så mange penge. Og han bemærker det faktisk heller ikke selv:
- Vi skal ikke snakke om penge med ham. Det kan godt være, at han senere vil tænke over, at vi fx ikke kan rejse på ferier sammen, men lige nu er det ikke noget, han tænker over.
- Men han ved alligevel godt, hvornår han ikke skal plage om noget mere, fordi vi simpelthen ikke har råd.
En positiv tilgang til livet
Selv om familien ud fra en økonomisk betragtning er blandt de mindre-bemidlede, så er de lykkedes med at få en søn, der er fuld af optimisme og tro på livet. Og det kan de godt tage en del af æren for.
- Der er to ting, der gør, at det indtil videre i hvert fald, er lykkedes meget godt: Vi er positive over for ham. Og over for livet. Og så har vi fået en dreng, der altid er glad og smilende og i godt humør.
- Han smiler fra morgen til aften og melder sig altid, når læreren spørger om noget eller beder om hjælp til noget.
Og så er det vigtigt for Malene Fiil Nielsen at være et godt eksempel for sin søn.
- For mig er det vigtigt at få et fleksjob, så jeg kan vise Niels, at man går altså på arbejde. Man står op om morgenen, fordi der er noget, man skal.