Da Steffen Jacobsen som 15-årig sad alene i en lejlighed i Gellerup-planen i Aarhus uden meget andet selskab end en kat, stod det ikke skrevet nogen steder, at han som voksen skulle blive en velbetalt ortopædkirurg og overlæge på Hvidovre Hospital og krimi-forfatter.
Han voksede op i det, vi i dag ville kalde en nomade-familie sammen med sin mor. De flyttede efter moderens forgodtbefindende fra by til by, nogle gange med bare tre måneders interval.
Da Steffen Jacobsen gik ud af 9. klasse fik han job som ufaglært med at slæbe køleskabe og vaskemaskiner for ’Byens Hushjælp’ og senere møbler for Olssons Møbler. Og det fik på sin vis afgørende betydning for hans videre livsforløb.
- Hos Olsson mødte jeg om sommeren nogle studerende, der slæbte møbler som studie-job, og det var gennem mine samtaler med dem, at jeg fandt ud af, at der var noget, der hed realeksamen og SU.
- Jeg kunne ikke se mig selv have det hårde job resten af livet, og jeg blev klar over, at hvis jeg skulle udvide mine valgmuligheder, så skulle jeg have en uddannelse.
Akavet blandt pæne piger fra Hellerup
Steffen Jacobsen tog et real-kursus, lavede en masse lektier og tog studielån.
- Jeg fik min real-eksamen og var klar over, at jeg dermed havde adgang til fx seminariet, hvis jeg ville. Men jeg gik videre på studenterkursus.
- Det gik ret nemt for mig, og jeg kom ud med en studentereksamen med et ret højt snit. Og så kunne jeg vælge næsten frit, hvad jeg ville.
Først begyndte han på etnografi- og antropologi-studiet. Hvor han ikke følte sig hjemme.
- Jeg følte mig meget akavet dér blandt alle de pæne piger fra Hellerup og Holte, der fik penge og lejligheder, når de havde behov.
- Så efter fire år skiftede jeg til medicin-studiet.
Siden er han altså blevet overlæge i ortopædkirurgi, dr. med og forfatter. Han havde sin debut som krimi-forfatter i 2008 og har udgivet i alt seks bøger.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:56d40956a11fa812b84af440
Jeg var som en skammel, der flyttes rundt
Drivkraften for Steffen Jacobsen til at studere kom indefra. Intet var givet på forhånd:
- Jeg drømte om at genvinde kontrollen med mit eget liv. Som nomade-familie har man ingen kontrol og indflydelse, man er som en skammel der flyttes rundt. Der er ingen, der viser interesse for én, ingen der motiverer én.
- Det er ikke nødvendigvis lykken at få en akademisk uddannelse, men for mig var det adgangsbilletten til kontrol og indflydelse på mit eget liv.
Hvis ikke man er sendt af sted hjemmefra med forventninger, ressourcer og gode rammer, så kræver det at få en uddannelse tre ting, understreger Steffen Jacobsen:
- Man skal have en ambition om et bedre liv, man skal have selvdisciplin, og man skal have evner. Og de tre ting kan i en vis udstrækning kompensere for hinanden. Det er en balancegang for alle, tror jeg.
- Min styrke har været, at jeg har været selvbevidst og stolt. Der er ikke nogen, der har banet vejen for mig eller købt min tilværelse til mig. Det er en af grundene til, at jeg har udviklet en god fantasi, som kan have hjulpet mig. Min fantasi gav mig inspiration til, hvordan livet kunne blive.
Opvæksten fornægter sig ikke
Den barske opvækst har altså på sin vis banet vejen for, at Steffen Jacobsen er nået dertil, hvor han er i dag. Men de hårde rammer har også sat uudslettelige spor:
- På grund af min opvækst har jeg til en vis grad mistet tilliden til andre mennesker. Selv om jeg er lykkedes på nogle økonomiske parametre, så kan jeg have meget svært ved at stole på andre mennesker.
- Og selv om jeg på papiret har arbejdet mig ind i en helt anden socialklasse, end jeg kom fra, så vil jeg for altid være i periferien, en outsider. Jeg har altid holdt mig lidt udenfor, jeg var irriteret over, at de andre fik det hele serveret.
Steffen Jacobsen har to børn på 16 og 19 år, og hans baggrund har også påvirket hans måde at opdrage dem på:
- De skal selvfølgelig ikke undgælde for den opvækst, jeg selv har haft: Jeg kan altid trumfe dem, når de brokker sig over et eller andet. Så kan jeg altid sige: ”Dengang jeg var barn, da var det hårdt…”
- Men, det vil jeg ikke.
På den anden side bliver der altså heller ikke tale om nepotisme og forældrekøb for hans børn, tilføjer Steffen Jacobsen.
- De skal kunne klare sig selv, og det prøver jeg altid at lære dem.
- Når man fylder 15 år, så skal man have et arbejde. Og når man er færdig med studenter-eksamen, så skal man flytte hjemmefra. De skal lære at arbejde og indgå i et team. Og de skal prøve at bo på kollegium.