I august myldrede over 65.000 forventningsfulde børn ind i de nye 0. klasser landet over. Med den nye status som skolelever fik de et nyt ansvar, ikke bare for at lære bogstaver og tal, men også for at passe på sig selv.
- Skolen er en helt anden hverdag og virkelighed med færre og mindre opmærksomme voksne. Hvor børnehavepædagogerne måske selv opsøgte børnene, når der var konflikter, har lærerne og SFO-pædagogerne i højere grad en forventning om, at børnene kommer og henter en voksen, hvis de har brug for hjælp, siger Iben Sandahl, der er tidligere skolelærer og nu praktiserende psykoterapeut.
Sig nej til lillesøster
For dit eget lille myr betyder det, at han eller hun skal kunne forsvare sig, hvis nogen driller eller overskrider barnets grænser. Formentlig har du allerede rustet dit barn godt til den opgave.
- Det er ikke noget, dit barn først skal lære, når det begynder i skolen, men langt tidligere. Barnet skal helt fra lille øve sig i at mærke efter, når noget ikke føles rart, siger Iben Sandahl.
Alligevel kan I godt lige repetere kunsten at sige fra, når barnet er startet i skole, og alt alligevel er nyt. Iben Sandahl foreslår, at I i familien starter med at se på, hvordan I har praktiseret at sige fra derhjemme. Har I selv været konsekvente og respekteret grænser? Har I talt om, at når lillesøster slog, så var det okay at sige nej og så videre?
Sig det til en voksen
Når I har set på, hvilke redskaber I allerede har givet jeres barn med, kan I tale med barnet om skoledagens struktur. Det hedder at preframe.
- Vær tydelig, og forbered dit barn på, hvordan skoledagen ser ud med timer, frikvarterer og SFO. Fortæl, hvilke voksne, der hører til hvor, og hvem barnet kan gå til, hvis det er nødvendigt, opfordrer Iben Sandahl.
Det er nemlig stadig det rigtigste at gå til en voksen, hvis det ikke i første omgang virker at sige 'lad være', 'stop', 'nej' eller 'jeg kan ikke lide det' – højt! – til dem, der driller.
- Selv om der er færre voksne per barn i skolen, er det stadig en tryghed for barnet at vide, at der er voksne, som kan hjælpe en ud af en svær situation, siger Iben Sandahl.
Konflikter er sunde
Når alt dette er sagt, skal du også forberede dig selv på, at dit barn vil komme ud i konflikter i skolen – og at det er helt i orden.
- Småkonflikter børn imellem er til for, at børnene får afprøvet de sociale spilleregler. Nogle gange lærer de at gå på kompromis med deres egne behov, andre gange bliver de tilfredsstillet. Begge dele er vigtige forudsætninger for at begå sig socialt, siger Iben Sandahl.
Så selv om det er hjerteskærende at hente et grædende barn i SFO'en eller høre på de-drillede-mig-hele-tiden-historier, så husk, at situationen som regel hurtigt er afblæst igen.
Voksenindblanding bør kun ske, hvis dit barn er ked af det over længere tid, eller hvis der i skolen har været en konkret voldsom episode med et andet barn, som kræver mægling eller yderligere opklaring, siger Iben Sandahl, der til slut opfordrer til, at vi forældre også er opmærksomme, hvis andres børn bliver drillet eller er ked af det.
- Det er vores ansvar – almindelig interesse og omsorg for andre – ellers svigter vi.
Lær dit barn at sige fra – sådan!
- •
Tal med dit barn om, hvad I synes er okay hjemme. Fortæl, at andre familier ikke nødvendigvis har det på samme måde, og at det også er i orden, fordi vi jo er forskellige (undtagen at slå og lignende!).
- •
Øv jer hjemme i, at et nej er et nej. Også når det gælder konflikter jeres børn imellem.
- •
Ros dit barn, når det har handlet i overensstemmelse med jeres værdier og har formået at finde en løsning ud af en konflikt – om det så er at gå væk fra situationen, sige fra eller hente en voksen.
- •
Mød dit barn i fortvivlelsen, lyt når hun/han fortæller, og perspektiver situationen: Hvad gik forud for konflikten? Sig 'måske opførte han sig sådan, fordi det var en lang skoledag og han blev træt – i morgen er det sikkert bedre'.
- •
Vær mild og forstående over for andres 'fejl'. Derved vil dit barn også lære at være overbærende og ikke dømmende overfor andre og sig selv.