Mange gravide kvinder har stærke følelser omkring, hvor og hvordan de helst vil føde deres barn.
Fra land til land er der også stor kulturforskel på, hvor mange børn der kommer til verden ved vaginal fødsel eller kejsersnit på enten hospitalet eller i kvindens eget hjem.
Og det er da også så godt som umuligt at sige noget generelt om, hvilken type fødsel der er bedst, mener Rikke Damkjær Maimburg, der er jordemoder og forskningsleder ved Aarhus Universitetshospital, hvor hun har samlet og analyseret den forskning, der findes på området.
- Der er jo fordele og ulemper ved alt. Det handler om at finde ud af, hvor der er flest fordele for den enkelte kvinde, barnet og familien på både kort og lang sigt, siger Rikke Damkjær Maimburg.
Hun mener, at det gælder om at få en grundig individuel dialog med hver gravide kvinde for at træffe et fælles valg ud fra både medicinske grunde og personlige ønsker.
Fødselslæge: Det handler om tryghed
Morten Hedegaard, klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling, er enig. Ifølge ham kan oplevelsen omkring det at føde på et hospital f.eks. variere fra kvinde til kvinde. - Nogle kvinder vil opleve hospitalet som tryghedsskabende, mens andre kvinder har det modsat. Men tryghed er det vigtigste, når det handler om at føde, siger han.
Ifølge Morten Hedegaard er fordelen ved at føde på et hospital dog, at hjælpen er nær, hvis der er brug for f.eks. at lave et akut kejsersnit. Han understreger dog også, at det kun er i meget sjældne situationer, at der bliver brug for sådan et hastekejsersnit, og som udgangspunkt er en hjemmefødsel ikke mindre sikker end en hospitalsfødsel, hvis man er blevet godkendt og visiteret til det.
Nedenfor er de helt overordnede fordele og ulemper ved henholdsvis hjemmefødsel, vaginal fødsel på hospital og kejsersnit ifølge Rikke Damkjær Maimburg.
1) Hjemmefødsel
I dag er der kun omkring 1,5 procent af fødslerne, der foregår i private hjem. Det har ændret sig markant siden 1950’erne, hvor omkring halvdelen af alle fødsler foregik i hjemmet.
Mange tror, at hjemmefødsler er mindre sikre end hospitalsfødsler, men det er lige så sikkert at føde ved hjemmefødsel, så længe man er blevet visiteret og godkendt til hjemmefødsel, og så længe man følger anbefalingerne fra jordemoderen, der følger fødslen minut for minut og er uddannet til at vurdere i god tid, hvornår der eventuelt er behov for en overflytning til et hospital.
For at føde hjemme anbefales det, at man skal være sund og rask, have haft en ukompliceret graviditet og føde omkring terminen (uge 37 til 42).
Fordele ved hjemmefødsler:
- •
Ved fødslen i hjemmet er der større chance for, at fødslen forløber uden indgreb.
- •
Faderen får ofte en mere fremtrædende rolle.
- •
Jordemoderen er hos den fødende kontinuerligt.
- •
Der skal ikke køres til og fra fødestedet under og efter fødslen.
Ulemper ved hjemmefødsler:
- •
Er der behov for stærkere medicinsk smertelindring (f.eks. epidural blokade) eller et ve-stimulerende drop skal man overflyttes til hospitalet.
- •
Der kan også blive behov for overflytning til hospitalet under fødslen, hvis barnet ikke trænger ned i fødselskanalen som forventet eller ikke påvirkes af veerne.
- •
Overflytning sker oftere for førstegangsfødende end for flergangsfødende.
2) Vaginal fødsel på hospital
Den klart mest almindelige form for fødsel, da omkring tre ud af fire gravide føder sådan i dag.
Alle kvinder kan vælge denne type fødsel, hvis det ikke vurderes mere sikkert for kvinden eller barnet at føde ved kejsersnit.
Fordele ved vaginal fødsel på hospitalet:
- •
Hospitalet har alle typer af højt specialiserede læger, hvis der er risiko for, at der kunne blive behov for det.
- •
Kvinder med en kronisk sygdom eller andre medicinske problemer kan sikres en normal fødsel.
- •
Man kan holde fødslen adskilt fra ens hjem, hvis man ønsker det.
Ulemper ved vaginal fødsel på hospitalet:
- •
Ved helt ukomplicerede fødsler er der større risiko for indgreb på hospitaler, da hospitalerne ikke altid tager sig god tid til at lade fødslerne udrulle naturligt.
- •
Større risiko for ikke at få egen jordemoder, men at skulle dele jordemoderen med andre fødende.
- •
På nogle hospitaler kan man risikere, at der ikke er plads, og at man derfor bliver sendt videre til et andet hospital.
3) Kejsersnit
Omkring hver femte fødsel i Danmark foregår ved kejsersnit, og det er næsten dobbelt så mange som for 20 år siden.
I Danmark bliver kejsersnit brugt oftere end i de andre skandinaviske lande, men langt sjældnere end lande som Brasilien, hvor flertallet af gravide får kejsersnit.
I udgangspunktet skal der være en medicinsk grund, før man i Danmark planlægger et kejsersnit. Det kan være en medicinsk sygdom hos den gravide som svangerskabsforgiftning eller en graviditetsbetinget årsag, hvor moderkage ligger foran fødselvejen inde i livmoderen.
Der kan også være indikationer hos barnet der gør, at man planlægger et kejsersnit. For eksempel at barnet ligger på tværs og dermed ikke kan fødes vaginalt, eller at barnet har det dårligt allerede før fødslen starter og dermed har bedst af, at blive født ved kejsersnit.
Der er også planlagte kejsersnit, hvor der ikke er en medicinsk grund for indgrebet. Her har kvinden i dialog med sundhedspersonalet besluttet, at der skal laves et planlagt kejsersnit.
Fordele ved kejsersnit:
- •
Ved en kompliceret fødsel kan et kejsersnit forbedre udfaldet for mor og barn.
- •
Der er ingen risiko for bristning i fødselsvejen.
- •
Der er ingen smerter under indgrebet.
Ulemper ved kejsersnit:
- •
Smerter i perioden efter operationen.
- •
Vanlige risici ved operation som infektion, beskadigelse af organer, blodtransfusion og blodprop i benene.
- •
For barnet er der øget risiko for vejrtrækningsproblemer ved fødslen og kroniske sygdomme på længere sigt som f.eks. astma.
- •
Øget risiko for komplikationer ved eventuelle kommende graviditeter og fødsler.