Birgit Aaby er en af "løverne" i DR1-programmet Løvens Hule, hvor de fem paneldeltagere, der også tæller Christian Stadil, Ilse Jacobsen, Tommy Ahlers og Jesper Buch, skal investere deres egne penge i kreative iværksætteres ideer.
Den driftige virksomhedsejer er et solstråle-eksempel på, at det kan lade sig gøre at være hårdtarbejdende kvindelig iværksætter og samtidig mor til tre.
Birgit Aaby har udarbejdet fem gode råd til dig, der kunne tænke dig at følge i hendes fodspor:
- •
Sæt dig ned og tag en snak med din mand og involver familien i projektet.
- •
Sluk telefonen og vær til stede, når du er hjemme og har nogle timer sammen med familien. Det at være nærværende, når man er sammen med sine børn, er helt sikkert det vigtigste.
- •
Vær et legebarn, når du har fri.
- •
Brug dit netværk. Få bedsteforældre, familie og venner til at hjælpe med at passe børnene en gang i mellem.
- •
Husk, at som kvinde er du præcis det samme værd som dine mandlige kollegaer, selv om de har jakkesæt på.