Var din oldefar indvandrer eller sømand: Hvilke hemmeligheder gemmer DIN familie på?

Hvor vi end går, efterlader vi spor: Når vi bruger mobilen, går på Facebook eller taler med skolen, politiet eller kirken.

Vores forfædre efterlod sig heldigvis også spor, som vi kan følge for at finde ud af, hvem vi nedstammer fra. Og hvem ved, måske er din familiehistorie ikke helt, som du troede?

Sådan var det i hvert fald for Kirsten, der opdagede en søster, hun ikke anede eksisterede. I DR1's 'Forsvundne arvinger', som netop har haft premiere, fandt hun søsteren igen. Og med hjælp fra arkiverne blev hele familiehistorien om moderen, der som helt ung havde følt sig tvunget til at bortadoptere sit spædbarn, optrevlet.

Hvis du også er nysgerrig efter at finde ud af, om din familie gemmer på hemmeligheder, findes der arkiver i alle afskygninger, som du kan søge i for at finde dine forfædre - og mange af dem er digitaliseret.

DR har allieret sig med Michael Dupont fra Rigsarkivet og Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet, og giver sammen med dem herunder en miniguide til at komme i gang med at grave hemmeligheder ud af arkiverne.

1) Hvis du ikke har så meget information

Hvis du kun har for eksempel et navn på din forfader, er det vigtigt at få mere information, som du kan arbejde videre med.

Det kan man få i et af Rigsarkivets mange tilbud, Dansk Demografisk Database, hvor du blandt andet kan søge i kirkebøger og folketællinger.

Prøv at starte med folketællingerne, hvor din slægtning måske er registreret med navn, erhverv, fødested og civilstand. Der er cirka 18 millioner fortidsdanskere at finde, men det er langt fra alt, der er indtastet af de frivillige endnu.

På Rigsarkivets side kan du også se de originale kilder – altså selve det håndskrevne papir, for eksempel folketællingerne.

Vær forberedt på, at skriften fra 1600-, 1700- og 1800-tallet er svær at læse og at det seneste århundredes håndskrift heller ikke er nem. Fra forsiden vælger du en ”arkivalietype” under ”Arkivalieronline”.

Du kan for eksempel vælge at se kirkebøger og herfra gå videre til bøgerne fra det sogn, hvor en forfader er døbt, konfirmeret, viet eller begravet.

2) Hvis mormor var med i modstandsbevægelsen

Hvis du vil vide, om mormor var sabotør, kurer eller agent for modstandsbevægelsen, kan du lede efter hende på Modstandsdatabasen.

Her kan du søge blandt mere end 65.000 personer, der har deltaget i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark i Anden Verdenskrig.

Hvis du finder den forfader, du leder efter, kan du være heldig at få en beskrivelse af vedkommendes aktiviteter – og måske endda et foto.

3) Hvis din tip-tipoldefar var sømand

Hvis dine forfædre skal findes på de syv have, er der flere gode websites, der kan hjælpe dig.

På skippere.dk finder du alle, der har taget skipper- eller styrmandseksamen i perioden 1707-1839.

Og hvis du for eksempel kender navnet på et skib, de sejlede med, eller bare vil vide lidt mere om sømandslivet, så er der en vrimmel af fotos hos M/S Museet for Søfart.

Du kan også gå på jagt i Øresundsprotokollerne, som er en registrering af hvert eneste skib og dets last, der sejlede gennem Øresund og forbi Helsingør fra 1400-tallet og frem til 1857. De er digitaliseret her på en hollandsk side.

4) Hvis oldemor var indvandrer

Måske kom din oldemor hertil som svensk malkepige, eller måske var oldefar tysk murersvend?

Så kan du prøve de indvandrerhistoriske databaser hos Immigrantmuseet. Her finder du blandt andet personer, som har fået dansk indfødsret mellem 1776 og 1960.

5) Hvis dine slægtninge emigrerede til de amerikanske prærier

I mange familier er der ”en tante, som havde en bror, der tog til Amerika”.

Det Danske Udvandrerarkiv har breve, dokumenter, film og aviser, og du kan søge efter slægtninge i udvandrerprotokoller. Og du kan fortsætte søgningerne på denne side, hvor passagerer, der ankom til Ellis Island i New York, er registreret. Siden er dog på engelsk og kræver, at du opretter en konto.

6) Hvis din slægtning boede i København

Hvis dine forfædre boede i København mellem 1890 og 1923, er du rigtigt heldig.

På Politiets Registerblade kan du finde ca. 1,9 millioner københavnere fra perioden. Politiet var dengang en slags folkeregister og noterede derfor københavnernes fødested, erhverv og bopæl.

Databasen drives af Københavns Stadsarkiv og er nem at bruge.

Stadsarkivet har også mange andre gode ting for københavner-interesserede på deres egen side.

7) Hvis du vil vide, hvordan din forfader døde

Dødsattester blev indført 1829 i København og 1832 i resten af landet. Ved hvert dødsfald blev der lavet en attest med angivelse af bl.a. dødsårsagen.

Man skal kende bl.a lægedistrikt og dødsdato for at kunne finde den, man søger. Der er også god hjælp at hente via Dodsattester.dk.

8) Hvis et barn blev født i hemmelighed

Via Den Kgl. Pleje- og Fødselsstiftelses arkiv kan man se 'udsætterprotokoller' over børn, der blev født hemmeligt og udsat i pleje.

Fødselsstiftelsen blev oprindeligt oprettet for at undgå desperate mødres drab på nyfødte. Nu kunne kvinder føde anonymt og få lægehjælp.

Moderen blev lovet anonymitet til evig tid - men reglen blev ændret i 2007, så mange oplysninger - med forbehold - er tilgængelige.

Man kan finde information om både barn, moder og plejefamilie.

Det er en god idé at læse denne guide, før du går i gang.

LIVE-CHAT OG HJÆLP: Den 30. januar, kan du live-chatte med eksperter fra Rigsarkivet på Facebook fra kl 21-23. Alternativt er der masser af hjælp at hente her på Rigsarkivets hjemmeside - både i form af guides og direkte kontakt med eksperter.

Fotos: Nationalmuseet, Frihedsmuseet, Getty, Rigsarkivet. Denne artikel har tidligere været udgivet i en anden version.