Rasmus 'Raske Penge' vil omskrive historien: Skriver ny sang om Danmarks fortid som slavenation

En ukendt historie fra det tidligere Dansk-Vestindien har inspireret musikeren Raske Penge til hans nye nummer.

(© Territorium)

Da Rasmus Poulsen gik i skole tilbage i 1980’erne, lærte han ikke meget om Danmarks tid som kolonimagt – og der stod ikke meget om slaveri og slavegjorte afrikanere i historiebøgerne.

Til gengæld lærte han, at Danmark var blandt de første til at forbyde transport af slavegjorte over Atlanterhavet og at en god og fremsynet guvernør gav slaverne deres frihed uden tilladelse fra kongen.

Den historie gør han nu op med i sangen ’Blodsukker’, som udkommer i dag som en del af radioprogrammet ’Lågsus’ Danmarkshistorie’ på P3. Sangen tager udgangspunkt i Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation, og ikke mindst hvordan de slavegjorte på De Vestindiske Øer fik deres frihed.

- Jeg synes, det er på tide, at vi gør de slavegjorte til heltene i deres egen frihedskamp og giver dem anerkendelse for, at de i sidste ende opnåede frihed af egen drift, siger Rasmus Poulsen, der i den brede offentlighed måske er bedre kendt under sit kunstnernavn, Raske Penge.

- For selvom det er rart at varme sig ved historien om, at danskerne ikke var så slemme, da det kom til det med slaveri, så fortæller den historie bare ikke den fulde sandhed.

En ny historie om oprør

Sangen ’Blodsukker’ udspiller sig i 1848 på øen St. Croix i det tidligere Dansk-Vestindien (i dag Jomfruøerne, red.). På det her tidspunkt havde Danmark stadig slaver i de vestindiske plantager, selvom man mere end 50 år tidligere havde forbudt fragten af slaver over Atlanten.

I sangen fortæller Raske Penge historien om, hvordan de slavegjorte på St. Croix havde held med at udskifte krudtet med sand på fortet Fort Frederik på St. Croix som led i deres frihedskamp.

Med krudtet ude af vagten kunne de danske soldater ikke gøre noget, da slaverne rejste sig til oprør, og guvernøren havde dermed ikke noget valg. Han var nødsaget til at frigive slaverne.

På den måde lykkedes for de slavegjorte at afvæbne den danske kolonimagt uden brug af vold.

- Jeg blev meget rørt over, at det på den måde lykkes slaverne at afvæbne en ellers overlegen modstander og på den måde vinde deres frihed.

Min sang er en ny slags historietime

Historien om krudtet har Raske Penge fundet via kilder på Jomfruøerne. En historie han aldrig havde hørt før, og som ikke findes i de gamle, danske historiebøger.

- Herhjemme er det jo i høj grad guvernøren på De Vestindiske Øer, Peter von Scholten, der er gjort til den store helt. Men det er fordi vi har kolonimagtens vinkel på begivenhederne og vores historiebøger bygger på danske kilder som typisk var enten slaveejere eller missionærer.

For at give en stemme til netop øerne og deres historie, er musikken i ’Blodsukker’ inspireret af musikgenren ’soca’, der i dag spilles i regionen omkring Jomfruøerne, de tidligere Vestindiske Øer.

På den måde har Raske Penge gjort sangen til den historietime, han selv synes han manglede – og han håber historien om slaveoprøret på St. Croix kan komme til at blive fortalt på ny.

- Vi bliver nødt til at se på historien med kritiske øjne, for måske er den rigtige historie i virkeligheden en helt anden. Og vi var bestemt ikke heltene her.