Er det her årets mærkeligste X Factor-audition?

Der har været adskillige pudsige auditions i årets X Factor. Men Andreas og Natasja tager måske alligevel prisen for den absolut mærkeligste i år.

Plantemanden. Havfruerne. Jodlende bedstemødre.

X Factor er notorisk kendt for de mange mere eller mindre mærkelige auditions, og i år slipper dommerne heller ikke for at blive udsat for lidt af hvert.

De to venner Andreas og Natasja har en helt særlig tilgang til, hvordan de skal imponere de tre X Factor-dommere. Men i stedet for skøre kostumer og jodleri har de medbragt en helt anden gimmick til deres audition: en matematikbog.

- Det er faktisk ret afgørende, hvor man placerer sig i rummet, når skal synge, lyder det fra de to venner, der til daglig studerer på et såkaldt ingeniørfagligt universitet.

Regner sig frem til succes

Derfor har de to venner, der sammen kalder sig Hej Matematik To, tænkt sig at bruge matematikken til at opgradere deres audition.

De måler rummet, hvor de skal synge for dommerne, op, for at sikre sig, at de står det helt rigtige sted, for at få den bedst mulige lyd.

De tror nemlig på, at den rette akustik er en vigtig del af opskriften på X Factor-succes.

Skal man tro dommerne, tyder noget dog på, at der er sket en fejl i udregningen.

- Du synger ad helvede til, lyder det fra en utilfreds Thomas Blachman, der tydeligvis ikke er imponeret over hverken akustik eller sangtalentet hos de to håbefulde matematikere.

Se hele de to venners audition og se dommernes reaktioner på den noget alternative audition i fraklippet øverst.

Blonde brødre med følelserne uden på tøjet

En anden gruppe, der også giver sangen et skud foran dommerne, er de to brødre i Blond Brothers.

De to drenge, der bor i Odense, sætter deres lid til, at deres følsomme udgave af Joey Moes hit 'Smukkest på en søndag' er nok til at sikre dem en billet videre i konkurrencen.

Om det er nok til at imponere dommerne, kan du se i fraklippet her.