Det så du ikke på tv: Kæk Mads Langer-lookalike charmerer med skørt sangvalg

Han ligner Mads Langer, opfører sig som Poul Reichhardt og synger Keld Heick. Mød 33-årige Michael fra Spentrup.

- Er din pensel tør og stiv, så ring til Maler Miv!

Bum! Et kreativt slogan for sit malerfirma, og så er 33-årige Michael fra Spentrup inde i varmen hos de tre dommere, allerede inden han er begyndt at synge.

- Du ligner lidt Mads Langer, siger Remee til den humørfyldte østjyde.

- Det tror jeg, min kæreste vil synes er meget godt, for hun er helt vild med ham, svarer Michael igen med et stort smil på læben, inden han afslører, hvad han skal synge; 'Ganløse Vanløse' med Keld & The Donkeys.

Det usædvanlige sangvalg får straks dommerne til at lyse op, og så går det ellers derudaf med turen gennem Ganløse, Vanløse, Bovlunde, Skovlunde, Håstrup, Taastrup, Tårs og en lang række andre danske byer.

Helt eksklusivt kan du se hele Michaels audition, som ikke bliver vist på tv, i videoen øverst.

Uovervejet musikalsk håndværk

Mens Michael altså lykkes med at charmere dommerne, kniber det for 43-årige Jane fra Lystrup.

- Det var et fuldstændigt uovervejet musikalsk stykke håndværk det der. Du har slet ikke tænkt over noget som helst. Du åbner bare munden og råber, lyder Thomas Blachmans feedback til Janes udgave af Bonnie Raitt-balladen 'I Can't Make You Love Me'.

Se hele Janes audition i videoen her.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5863b35a6187a41250e3051d

Har iført sig helt særlig jakke

30-årige Mette fra Frederiksberg håber også på at kunne imponere dommerne. Derfor har hun iført sig sin helt særlige lykke-jakke, der ligesom hende selv er "farvestrålende og skinnende".

Mette Lindberg kommenterer da også straks de stærke pangfarver.

- Hvor ser du dejlig ud, siger hun til sin navnesøster.

Men kan jakken mon hjælpe Mette, når hun fremfører Meghan Trainors 'All About That Bass' for de tre dommere? Se, hvordan det går Mette i det eksklusive fraklip her.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5863b3686187a41250e30520