Det så du ikke på tv: Teenager giver Blachman tørt på efter frækt spørgsmål

Hvad betyder det at være panseksuel? Thomas Blachman er i tvivl.

Der er smæk på både attituden og sangstemmen, når 15-årige Jeanette går til X Factor-audition.

Det er dog hverken den unge piges sangstemme eller udseende, der fanger Thomas Blachmans opmærksomhed.

- Du kan godt lide en dreng engang imellem, eller hvad? Eller kan du godt lide piger, eller hvordan foregår det?, lyder det kækt fra den skaldede dommer.

- Jeg er panseksuel, lyder svaret prompte fra Jeanette.

- Fedt! Kan jeg blive panseksuel? Hvad kræver det?, spørger Blachman begejstret i det eksklusive fraklip, som du kan se i videoen øverst.