VIDEO Hvilken X Factor-deltager er mest forfængelig?

Spørger man de tilbageværende fem unge solister, så er der ingen tvivl om, hvem af vennerne, der går mest op i sit udseende.

I sidste uges X Factor gik Tannaz, Baraa, Johannes, Emilie og Daniel videre fra 5 Chair Challenge til bootcamp, og siden da har de fem lært hinanden rigtig godt at kende.

I hvert fald godt nok til, at der hersker bred enighed om, hvem af dem, der er mest forfængelig.

Men den skyldige Daniel har en god forklaring på, hvorfor ansigtscreme, hårprodukter og glattejern er livsnødvendige remedier på bootcamp:

- Jeg skal bare ikke ligne en eller anden pizza, når jeg skal ind foran Remee…

Se videoen ovenfor, hvor de unge solister morer sig over Daniels grooming-vaner.

X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1 – og du kan spille med i X Factor-appen! Hent den i AppStore eller Google Play.