I syv år har der været helt stille om Martin Hoberg Hedegaard.
Men fredag aften var den første danske X Factor-vinder pludselig tilbage, da han optrådte som aftenens overraskelse i prisshowet P3 Guld.
Her sang han det helt nye nummer 'Levitate Me' med sit nye band Saveus - og fik et stående bifald til gengæld.
Solgte 90.000 albums
Hele Danmark kom på foran med det unge naturtalent Martin fra Ørum i Midtjylland, da han som 15-årig vandt den første sæson af X Factor.
Han storhittede med førstesinglen 'The 1' og solgte efterfølgende 90.000 eksemplarer af debutaalbummet 'Show the World', hvilket gør Martin til den største salgssucces i showets danske historie.
Siden trak Martin sig tilbage fra rampelyst og har ikke stillet op til interview eller optrådt i tv de sidste syv år.
Første tv-optræden siden 2008
Musikken har han dog aldrig sluppet.
Han har bl.a. været med til at skrive Shaka Loveless-sangen 'Dengang du græd' og spillet bas på Christopher 'Told You So'.
I 2013 optrådte han én enkelt gang sammen med bandet The William Blakes på festivalen Northside.
Men sangeren, der i dag er 23 år, har ikke optrådte i tv og sunget egen numre, før end comebacket i P3 Guld.
Se Martins optræden med saveus her på siden. Læs alt om P3 Guld og se højdepunkter her.