Det var som at komme hjem, at se X-Factor denne første fredag i sæsonen. Alt er - på godt og ondt - som man forlod det. De tre dommere; Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman er nærmest blevet institutioner i programmet, og de indtog deres forventede roller: Remee som den søde og legende, Lina Rafn som den snusfornuftige og charmerende og Blachman som den ubehøvlede, der mest af alt - under dække af, at det er ren kærlighed til musikken og menneskeligheden - er i opposition til alt og alle.
Deltagerne indtog også de forventede roller. Heldigvis var der masser af talent i første program. For eksempel i form af 19-årige Hani fra Ringsted, der hidtil kun har sunget under bruseren, og som var blevet tilmeldt af sin 12-årige lillesøster. Eller Jögvan fra Færøerne, der kom med guitar, autenticitet og uldtrøje, så man nærmest fornemmede, hvordan lunderne fløj om ørerne af ham, og sang sig direkte ind i ens hjerte.
Rie fra Slagelse viste en enorm ro, da hun sad og stemte sin guitar foran dommerne, og havde brugt sine svære år med heroin - og vejen ud - til at finde en inderlighed og udtrykke den gennem musikken. Også en enkelt Pendler-kid (børne tv-serie, der sendes på Ramasjang, red.), i form af 15-årige Anton, der sammen med sin makker, den ligeledes 15-årige Thor, indtog scenen med så meget selvtillid, at man allerede nu bare ved, at de to Gentofte-drenge kommer til at skabe debat. De er som castet til rollen.
Vild med Christian!
Derudover var der selvfølgelig alle de deltagere, som også får én til at de første programmer. Dem, som er helt uundværlige i et hvert talentshow. Deltagere, hvis familie ganske enkelt har glemt at fortælle dem, at de ikke ejer en tone i livet. Men synge højt, det kan de!
Det gjorde Henrik fra Svebølle, der havde taget sine potteplanter med sig i studiet, i hvert fald. Det samme gjaldt Christian, der sang ’If I Were a Rich Man’. Rig bliver han næppe på grund af sang, men man kan ikke tage fra ham, at han er entertainer, og jeg kan ikke lade være med at ærgre mig en smule over, at han ikke gik videre. Jeg håber, at han alligevel havner på plakaterne og kommer til at optræde foran et publikum. Jeg skal i hvert fald se ham, hvis han ender på de skrå brædder!
Tvillingerne indtog også første X Factor-program. Denne gang i form af ét sæt enæggede, der grådkvalte forlod stedet på grund af Blachman (hvem ellers), og et andet sæt, der sang, så man bare ville høre mere. Fantastisk!
”Gud, hvor jeg elsker dem alle”
Gud, hvor jeg dog elsker dem alle. Især de talentfulde, men også alle de andre, som nok ikke bliver rige og berømte på at synge, men som beriger en fredag aften med et godt grin og højt humør.
Det samme gælder for dommerne. Intet X Factor uden en moderlig Lina Rafn, og et par krummede tæer på grund af Blachmans opførsel overfor deltagerne. Tænk, hvis Lina Rafn pludselig ikke længere talte et ærligt ord til de håbefulde deltagere med sin snusfornuftige facon, eller endnu værre: Tænk, hvis Blachman pludselig en dag bliver en høflig ældre herre med empati.
Denne sæson blev med sin egen forudsigelighed skudt i gang, og selv om man sidder lidt med fornemmelsen af at have set det hele før, så gør det ærlig talt ikke så meget, for det er altid skønt at se mennesker med talent, dygtighed og lyst til at vise det. Jeg glæder mig i hvert fald til resten af sæsonen, for jeg ved bare, at de krummede tæer på grund af Blachman bliver rettet ud igen, når den sande talentfulde vinder skal kåres senere på foråret.
X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1.