- Var det forkert? Var det forkert?
Tvivlen stod malet i ansigtet på Thomas Blachman i samme sekund, han fredag aften sendte 15-årige Martin ud af X Factor.
Og tvivlen om, hvorvidt han havde truffet det rigtige valg, voksede sig natten efter den intense 5 Chair Challenge kun større i hovedet på den ellers så erfarne dommer.
Thomas Blachman erkender nu – ganske usædvanligt – at han har fortrudt sit valg om at sende den 15-årige charmetrold ud af programmet og retur til Lolland.
- Det vil vi gerne have lavet om på, men det ved jeg ikke, om jeg kan. Det er måske lidt sent, siger Thomas Blachman i interviewet, som du kan se i videoen øverst.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5888a81e6187a503ecc6358a
Chili fortjente det mere
Martin var den første deltager i den unge kategori, der indtog scenen til 5 Chair Challenge, hvor han leverede en overbevisende akustisk udgave af Calvin Harris-hittet 'How Deep Is Your Love'. Han scorede sig en stol og blev siddende til den allersidste deltager, Chili, overtog hans plads.
Det var en ærgerlig, men også afklaret, Martin, der måtte se stolen og en plads på bootcamp forsvinde i sidste øjeblik.
- Chili har fortjent det 100 gange mere end mig, så jeg forstår godt, at Blachman smed mig ud. Alle de andre var også rigtig gode og har fortjent at gå videre, men derfor var det alligevel ærgerligt, at flaskehalsen endte med at pege på mig, siger Martin og tilføjer:
- Men så har jeg til gengæld vundet præmien for at sidde i stolen i længst tid, ha ha.
Med Martin ude af X Factor har Thomas Blachman nu fundet de fem unge deltagere, han tager med sig videre på bootcamp, nemlig Liv, Rosa, Saliou, Mia og Chili.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5888a80f6187a503ecc63587