Han var den absolut sidste til at synge sig videre fra auditionprogrammerne, og fredag aften står Mads fra Skanderborg så klar til at indtage scenen til 5 Chair Challenge.
Det var dog ikke med tre overbevisende ja'er fra de tre dommere, at den 17-årige charmetrold klarede sig videre, så han skal skrue ekstra meget op for charmen fredag aften.
Derfor har han valgt at synge 'Talking Body' af Tove Lo. En sang som åbenbart ikke har en helt så dyb mening ifølge Mads selv.
- Jeg har været inde og kigge på sangen for at se, om der var en indre mening og prøve at tolke det. Men det handler sgu bare om sex, tror jeg, griner Mads og tilføjer:
- Så det er fedt nok!
Se Mads' tolkning af 'Talking Body' i videoen øverst og se, om han mon sikrer sig en stol, når X Factor rammer skærmen fredag aften - allerede klokken 19.30.
Herunder kan du se Mads' audition fra sidste fredag, hvor også lillebroren Jeppe gjorde sig bemærket i programmet.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:587631156187b4100c59f03b