Nu begynder stolelegen i X Factor: Se selvsikker sanger satse alt

15-årige Zahra forsøger sig med Kongen af Pop. Se hendes optræden her.

- Så for satan!

Sådan udbryder Remee, da 15-årige Zahra fra Glumsø går på scenen til fredagens 5 Chair Challenge.

Det unge sangtalent indtager da også rummet med charme og selvtillid, men overrasker alligevel Thomas Blachman, da hun afslører, at hun vil synge 'Billie Jean' af Michael Jackson.

- Hold da op, siger han og løfter øjenbrynene.

Vil have en stol

Men Zahra lader sig ikke slå ud. Ingen nervøsitet er at se på hende, da hun svinger med håret og siger:

- Jeg er utrolig dedikeret, og jeg vil så gerne have en stol!

Se Zahra synge Michael Jacksons megahit i videoen øverst, og se om det lykkes hende at sikre sig den eftertragtede stol, når X Factor ruller over skærmen fredag aften allerede klokken 19.30 på DR1.

Eksklusivt: Se Zahras audition

I videoen herunder kan du se Zahras fulde audition, som ikke blev vist på tv.

Her vover hun sig ud i en klassisk audition-ballade, nemlig Kelly Clarksons 'Because of You'.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a587fdfa4a11f9f07e42e67c6