Man skulle ikke have troet det, efter at have set Morten Nørgaards pragtpræstationer i fredagens X Factor-finale.
Men kort før finaleshowet var der panik bag kulissen, fortæller Remee.
- Jeg havde egentlig givet op, lyder det fra den erfarne dommer.
Efter prøverne onsdag kunne han mærke, at der skulle gøres noget drastisk. De skulle tilbage til studiet.
- Jeg skiftede Mortens sang for to dage siden, afslører Remee, der nu er den første dommer i verden, som har vundet X Factor tre år i træk med tre forskellige kategorier.
Morten Nørgaard skulle egentlig have sunget ’You Are Not Alone’ af Michael Jackson. Som alle nu ved endte det med, at han startede finalen ud med at synge hittet ’Runnin' (Lose It All) med Naughty Boy og Beyoncé.
- Og for første gang lærer han en sang på en halv time, hvor alle andre gange har det taget to uger. Og så sker der alligevel det I har set, der sker. Lige pludseligt sad den på en halv time, siger Remee og uddyber.
- Du kunne mærke det. Så trådte han i karakter, så gik han ind og tog ejerskab på den og stod her med mere autoritet end nogen gange før. Der verset åbner. Hold da kæft.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58dea04f6187a4044c99c172
Topproducer ser potentiale
Med X Factor-trofæet følger også en tur til USA, hvor Morten Nørgaard skal arbejde sammen med den verdenskendte topproducer Dallas Austin.
Under fredagens show havde Dallas Austin valgt en sang til hver af finalisterne. Til Morten Nørgaard havde han valgt sangen ’ Pompeii’ med bandet Bastille.
Og Remee ser frem til samarbejdet mellem Morten Nørgaard og Dallas Austin.
- Han var fuldstændig blown away over hans stemme. Oprigtigt talt synes han, at det kan noget, siger Remee.
Morten Nørgaard er ofte blevet betegnet som en usleben diamant, og han er også kritiseret for at synge falsk. Det kommer dog ikke til at betyde noget for hans fremtidige musikkarriere, siger Remee.
- Dallas Austin er skide ligeglad. Han ved jo godt, at alt det Morten kommer til at lære nu, med sanglærer og al den støtte der kommer ud af showet, er det der kan gøre, at der kan komme noget sindssygt fed musik ud i sidste ende, siger han.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58dea6816187a4044c99c1d4
Plads til Morten
Selvom Morten Nørgaard ikke har stået mange timer på en scene, og altså også har skullet høre på kritiske røster, er der uden tvivl en plads i musikbranchen til X Factor-vinderen, vurderer hans mentor.
- Selvfølgeligt er der det. Han rører folk på nogle andre planer. Det er et spørgsmål om at putte timerne i det. Og han bliver jo bedre og bedre.
- Det der er uforligneligt ved ham er den stemme, nerve og den ægthed, der er i den. Og det kan man bare ikke fucke med, siger Remee.
Hør Remee fortælle om de hektiske sidste dage op til finalen i klippet øverst i artiklen.