1,5 million så med: X Factor stadig en seermagnet

X Factor formår stadig at trække millionvis af seere - og få folk til tasterne - selv om programmet netop har taget hul på sin niende sæson.

Mere end halvanden million seere så med, da der fredag var premiere på X Factors niende sæson.

Premieren på X Factor 2016 samlede mere end 1,5 millioner seere foran tv-skærmere.

Dermed ligger seertallet stort set på niveau med sidste år, hvor mellem 1,5-1,6 milioner seere så med hver uge.

- Over halvanden million mennesker så X Factor i fredags, og det er jeg både super glad for og stolt af, men også ydmyg overfor. Det er virkelig flot af en niende sæson, siger Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i DR, ovenpå premieren.

- Jeg kan næsten ikke få armene ned.

Samler stadig danskerne

Han mener, at X Factors helt store styrke er, at programmet formår at samle danskerne:

- Tre ud af fire, der har set fredagens program, har faktisk set det sammen med andre. Det er et virkelig højt tal, og det vidner om, at det er program, der styrker fællesskabet.

Ros til den nye vært

Og der var da også godt gang i snakken på de sociale medier i forbindelse med udsendelsen.

Sædvanen tro delte dommer Thomas Blachman vandene; hans kommentarer til deltageren Sara faldt eksempelvis mange for brystet.

Der var dog også til den nye vært, Sofie Linde:

https://twitter.com/AeChristina/status/685543377023164424

Fire stjerner i Ekstra Bladet

Og så var der de brugere, der egentlig ikke havde tænkt sig at se X Factor i år, men alligevel ikke kunne lade være.

https://twitter.com/korsgaard1972/status/685551176776060928

Ekstra Bladet gav udsendelsen fire stjerner, og skriver, at "denne sæson af ’X Factor’ lægger umiddelbart godt fra land".

X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1.